Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Kan Marianne Kirkegaard slutte modsætningsvis?

Artiklens øverste billede
Hardy Vinter. Arkivfoto

»I Lokalavisens føljeton om ældreplejen i Syddjurs Kommune har Venstres fortaler for den billige ældrepleje, Marianne Kirkegaard, ihærdigt forsvaret det besluttede serviceniveau i ældreplejen. Hun siger bl.a. sådan:

»Jeg synes, ældreområdets ledere og medarbejdere skal have stor ros for at tage medansvar for, hvordan vi forvalter skattekronerne bedst til gavn for borgerne, og de skal prises for at være gode rollemodeller, som andre dyre kommuner kan lære meget af.«

Godt så.

Hvis man i stedet for tager et område som administrationen, hvor Syddjurs Kommune har besluttet at ville være en af landets dyreste kommuner under en tilsvarende vurdering, ville Marianne Kirkegaard modsætningsvis lyde sådan:

»Jeg synes ikke, administrationens ledere og medarbejdere tager medansvar for, hvordan vi forvalter skattekronerne bedst til gavn for borgerne. De skal ikke roses for at være gode rollemodeller; derimod kunne de kunne lære meget af de kommuner, der løser administrationens opgaver meget billigere.««



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen