Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Arne-pension kommer til at gøre for en forskel for mange på Djursland

Artiklens øverste billede
Leif Lahn Jensen. Arkivfoto

»Vi gik til valg på, at danskere, som har knoklet og haft et langt arbejdsliv, kan få lov at gå tidligere på pension. Det løfte har vi indfriet, og ansøgningerne er nu begyndt at tikke ind. Det gør mig stolt, at vi holdte fast, selv når alle på forhånd skød forslaget ned.

På bare én måned med muligheden for at søge om ordningen, har 269 borgere i Syddjurs og Norddjurs søgt om tidligere tilbagetrækning. På landsplan er tallet 16.000.

Det viser med al sin tydelighed, at behovet for tidligere pension er der. Jeg er meget glad for, at vores politiske aftale fra oktober nu kommer til at gøre en forskel for mange borgere på Djursland og i resten af landet.

Det har været en af mine personlige mærkesager at sikre, at de mennesker, som har arbejdet hårdt og knoklet siden de var helt unge, får mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet tidligere. Det får de nu, og det er fantastisk at se, at de politiske visioner nu er blevet omsat til virkelighed for de mange tusinde nedslidte danskere.

På bare én måned med muligheden for at søge om ordningen, har 269 borgere i Syddjurs og Norddjurs søgt om tidligere tilbagetrækning. På landsplan er tallet 16.000.

Jeg har selv været ufaglært arbejder siden jeg gik ud af skolen, hvor jeg på Århus Havn var tillidsrepræsentant i mange år. Her mødte jeg ældre kolleger, som havde været på arbejdsmarkedet, siden de var helt unge, og som kunne mærke konsekvenserne af mange år med fysisk hårdt arbejde. Dengang kunne jeg ikke fortælle om muligheden for at søge om tidlig pension. Det kan jeg nu, og det er virkelig vigtigt.

For danskere, der har været på arbejdsmarkedet i over 42 år, har bidraget med meget. Med retten til tidlig pension, får de nu mulighed for en god alderdom uden et hårdt arbejde. Det har de fortjent. Derfor er jeg glad for at se, at ordningen bliver søgt i hele landet.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen