Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Lad os få flere spiludviklere til Grenaa - enig Leif Lahn?

Artiklens øverste billede
Jens Kloppenborg. Pressefoto

»Det gør mig oprigtigt ked af det, når uddannelsesinstitutioner som erhvervsakademiet Dania GAMES i Grenaa bliver nødt til at afvise ansøgere, fordi Undervisningsministeriets rigide ledighedsbaserede dimensionering sætter en unødig lav øvre grænse for optaget.

For visse uddannelser, som f.eks. humaniorauddannelser, hvor en lang række af uddannelserne fører den studerende lige i favnen på Jobcentret, er dimensioneringen fuldt forståelig. Men når der er tale om dimittender, som er direkte efterspurgt af bl.a. århusianske softwarevirksomheder, så er der noget galt.

Regeringen må beslutte sig, når den ønsker at udflytte uddannelsespladser til provinsen.

Alternativet er ligesom i så mange andre sammenhænge, at virksomhederne må outsource og sende arbejdspladser ud af landet til Polen, Indien og andre lande, der nyder godt af danske branchers underbemanding.

Firmaerne har ikke noget ønske om at flytte arbejdspladser ud af landet, men det kan desværre være nødvendigt, når vi ikke uddanner nok de arbejdspladser som der hungres efter. Tab af potentielle arbejdspladser er det sidste, jeg ønsker for Djursland og Østjylland, og derfor mener jeg, at vi bør kæmpe for hver arbejdsplads i området.

Regeringen må beslutte sig, når den ønsker at udflytte uddannelsespladser til provinsen. Det virker meget besynderligt, at man på samme tid lader vigtige uddannelses- og arbejdspladser i vores region gå tabt, når potentialet er der. Lad os få flere spiludviklere til Grenaa – det vil være positivt for alle, og det er faktisk også det som regeringen havde sat os i udsigt.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen