Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Tommy Bøgehøj, du har fat i noget

Artiklens øverste billede
Kari Baklund, kandidat til KV21 for Det Radikale Venstre. Pressefoto

»I et debatoplæg d. 4. september reflekterer konservatives Tommy Bøgehøj over den kedelig 80. plads, som Syddjurs Kommune har på DI´s liste over kommunernes erhvervsklima. Vi er røget 32 plads ned siden sidste år…

Jeg ved, at nogle at vores byrødder mener, at vi er en pendlerkommune, og det er der ikke meget at gøre ved. Jeg er uenig.

Tommy Bøgehøj foreslår, at Udvalget for erhverv- og beskæftigelse splittes op, så der igen kommer fokus på erhvervsservicen i Syddjurs Kommune. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

Lokale arbejdspladser er afgørende vigtige, hvis vi også fremover ønsker at øge bosætningen i vores kommune.

Jeg ved, at nogle at vores byrødder mener, at vi er en pendlerkommune, og det er der ikke meget at gøre ved. Jeg er uenig. Jeg synes, at vi skal arbejde målrettet på at udvikle mulighederne for vores iværksættere og vores virksomheder, så flere kan arbejde inden for kommunegrænsen.

Regnestykket er enkelt: Hvis både far og mor skal pendle 45 minutter hver vej for at komme på arbejde, så spiser transporttiden 15 timer om uge fra familiens tid sammen. Det er ikke mange familier med små børn, som ikke gerne vil bruge de timer til noget andet.

Gode forhold for erhvervslivet og iværksætteri kan øge vores lokale arbejdsmarked. Vi bliver næppe selvforsynende med arbejdspladser i vores kommune, men tænk, hvis vi kunne skabe mindre transporttid og mere familietid for småbørnsfamilierne.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen