Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Væk med de der party i provinsen sommerhuse

Artiklens øverste billede

»Til det nuværende og kommende byråd i Syddjurs.

Jeg har sommerhus ved Dråby Strand – et sommerhusområde med ca. 140 huse. Sommeren over har vi kunnet læse om, hvordan der forskellige steder i landet gives tilladelse til at rive rigtige sommerhuse ned og erstatte dem med huse, der ligner villaer. Det har aldrig været den oprindelige sommerhustanke. Heldigvis er det ikke sket i vores område – endnu.

Men jeg har desværre erfaret, trods grundejerforeningens protester, at området nord for vores koloni (markerne på hver sin side af Hjuldampervej) skal udstykkes i ca. 130 grunde. Her kan bygges almindelige, store og party sommerhuse. Bliver det en realitet, er jeg dybt bekymret for, at vores område fuldstændigt ændrer karakter, - fra at være et sted med fred og ro til et cirkus af larm, trængsel og ikke mindst trafikkaos. Vores smalle ”markveje” kan bestemt ikke belastes med yderligere trafik.

Jeg håber virkelig, at byrådet besinder sig og tager de æstetiske og miljørigtige briller på og skrinlægger dette opblæste projekt..«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen