Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Byens blå torv – må drømmen blive til virkelighed

Artiklens øverste billede
Fotos: Louise Juul

»Efter en sensommers intenst arbejde, er drømmen om et stort projekt på havnen i Knebelbro på vej til at gå ind i en ny fase. På bordet ligger nu en færdig skitse over, hvordan projektet skal forbedre både oplevelserne på havnen for havnens mange besøgende, mens projektet samtidigt skal give et gevaldigt løft i forhold til os brugeres mulighed for at bruge havnens nye funktionaliteter. Visionen for projektet er at skabe et rekreativt sted, hvor alle kan mødes om aktiviteter på og ved vandet.

Skitse: Arkitekt Mads Bay Møller (Labland)


Snart begynder de endelige tegninger at komme ud fra det århusianske arkitektfirma Labland, rådført af det randersbaserede ingeniørfirma A1-Consult. Processen har været et studie i at skabe samhørighed mellem de forskellige brugergruppers interesser og drømme. Fra søspejdernes behov for rum til ugentlige møder, de organiserede havaktiviteters stigende behov for faciliteter på havnen, til skolens drømme om større aktivitet ved havet som en del af undervisningen. Det er lykkedes os, godt hjulpet af visioner og input fra arkitekt Mads Bay Møller (Labland), og med støtte af Lokale- og Anlægsfonden kompetence, at skabe det bedste kompromis mellem alle de forskellige brugergruppers drømme og visioner.

Det slutprodukt vi nu er nået til, vil i øvrigt også vise, at vi i processen har flyttet os fra at tænke i enkeltgruppers særinteresser, til at vi når frem til løsninger som afspejler de mangler fælles behov og funktioner, og som vil kunne skabe en større sameksistens på havnen.

Projektet indeholder nu elementer som;

  • en stærk udvidelse af hovedmolen, med rig mulighed for at nyde havnen, udsigten over vigen, og opdaterede badebroer med både sjov og let adgang til vandet
  • et stort nyetableret slæbested med broanlæg til isætning af joller, kajakker osv., samt et mindre slæbested med forbedret adgang til vandet på havnens nordlige side
  • to nye bygninger på havnen, med mulighed for havnens gæster og brugere at søge ophold indendørs, samt en bygning med mulighed for omklædning, sauna og andre faciliteter
  • en ny værkstedsbygning, og en gennemgående gen- og sammentænkning af funktionalitet i de tre foreningsbygninger samt materielgård
  • en gentænkning af havnens øvrige områder, herunder parkerings- og oplagsplads, men også de grønne områder i nærheden af brohuset.

Og meget andet. I alle elementerne tænkes der i øvrigt i klimasikring, samt i adgang for folk med nedsat funktionsevne.

Nu venter en ny fase på to ben, hvor vi både skal arbejde med diverse fonde for at finde finansiering af projektet, mens vi samtidigt skal arbejde med at udarbejde en driftsmodel, som skal repræsentere de forskellige brugergrupper på havnen, og som skal sikre en god varetagelse af projektet.

Nu håber vi vist bare alle, at projektet må blive til virkelighed, og at et realiseret projekt vil kunne åbne havnen op for gamle og nye brugere.«


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen