Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Ebeltoft i udvikling - Ole S. Hansen og Socialdemokratiet viser vejen. Hvad med I øvrige?

Artiklens øverste billede

»Forleden blev jeg glædelig overrasket – måske sker der alligevel noget.

Mange frivillige borgere i Ebeltoft har i meget lang tid brugt masser af fritid og energi på at komme med ideer og planer for udvikling af vor dejlige by. Tydeligvis mangler der en del for, at vi kan sige den rummer nutidens krav til både beboelse og turisme. Nu ligger de mange ideer og planer og venter - mangler vi ’bare’, at politikerne kommer ud af deres starthuller for at støtte gennemførelsen af de mange planer, som de samme politikere har holdt adskillige skåltaler om.

Derfor var det glædeligt at læse op til Udvalget for Plan, Udvikling og Kulturs (PUK-udvalget’s) møde 8. september bl.a. havde punkt 806 på dagsordenen.

I disse kommunevalg-tider vil det være rart høre fra alle de andre partier, der bejler til en plads i byrådet, om de helhjertet vil støtte dette forslag, så vi endelig kan se resultater af de mange frivilliges arbejde over de seneste tre år og få ægte udvikling.

Selvom det kun er et ’orienteringspunkt’, fremgår det af bilag 3 fra Ole Hansen fra Socialdemokratiet, at samme parti HAR taget stilling. Blandt andet står der: »Vi mener, i Socialdemokratiet, at det kræver politisk handling. Der bør igangsættes konkrete delprojekter, så borgerne i Ebeltoft, herunder de mange engagerede frivillige kan opleve, at deres anstrengelser bærer frugt«.

Socialdemokratiet foreslår, at første delprojekt er den såkaldte ’Kommunale halvø’ (der hvor legepladsen er i dag). Samtidig vil de fjerne muligheden for at bygge på grunden ved at lave en ny lokalplan, hvorved man sikrer, at fristede sjæle i fremtiden ikke pludselig giver lov til at bygge, selvom alle lige nu siger nej. Men da det står i den nuværende lokalplan, at der må bebygges et bruttoareal på op til 5.000 m2 på området, så kan det en dag blive en realitet. Så er det godt at den mulighed bliver fjernet. Se forslaget her: https://www.syddjurs.dk/dagsorden/udvalget-plan-udvikling-og-kultur-puk-08-09-2021 (Gå derefter til punkt 806 og se bilag 3)

I disse kommunevalg-tider vil det være rart høre fra alle de andre partier, der bejler til en plads i byrådet, om de helhjertet vil støtte dette forslag, så vi endelig kan se resultater af de mange frivilliges arbejde over de seneste tre år og få ægte udvikling.

Det er nu, vi skal tage politikerne i ed.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Foto: Carsten Nørgaard

Læs også

Del artiklen