Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Socialdemokratiet siger nej til naturnationalparker - er det korrekt forstået?

Artiklens øverste billede
Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), byrådsmedlem og kandidat til KV21. Pressefoto

»Kære socialdemokrater

Tak for omsider at bekende kulør i forhold til Miljøstyrelsens udspil om Naturnationalparker. Jeg forstår jeres udmelding, som et »nej-tak« til naturnationalpark i Kalø Skovene og »ja-tak« med forbehold i Mols Bjerge.

I skriver, at I ønsker »en reel inddragelse af de lokale borgere igennem hele processen«. Det lyder rigtig godt – det er nemlig det Venstre m.fl. andre har kæmpet for, siden Miljøministeren offentliggjorde planerne om naturnationalparkerne, de store hegninger og særlige regler om mindre opsyn til dyrene. Så det er godt, I kommer på banen. Blot tankevækkende, at der skal et kommunalvalg og borgere på barrikaderne til, før I træder i karakter.

Og så er det med karakteren måske så som så. Jeres argumenter for at Mols Bjerge kan komme i spil , men Kalø Skovene ikke, er de mange besøgende og det populære private Kalø Skovbørnehus. Men det samme er jo gældende for Mols Bjerge – endda hér med den kommunale skovbørnehave.

I stiller som krav, at der ikke må komme »flere hegn i området« (Mols Bjerge). Det er jo beskrevet i bekendtgørelsen, hvordan en natur-nationalpark skal udmøntes. Et grundvilkår er »store græssere og hegning«. Så Socialdemokratiet Syddjurs har ambitioner om at få ændret lovgivningen?

Jeg forstår, at I ønsker, at arealer friholdes for vintergræsning – men det er jo præcis den pleje, der anbefales af en række forskere og fagfolk, hvis biodiversitet skal prioriteres?

»Dyrevelfærden hos de store græssere har meget stor fokus for os,« skriver I. Men hvorfor protesterede I så ikke i forbindelse med, at dyrevelfærdslovgigningen blev lempet i netop naturnationalparkerne?

Slutteligt forstår, jeg at I ønsker at »omdøbe« den park vi har (Nationalpark Mols Bjerge) til naturnationalpark. Kære socialdemokrater: 80 procent af vores dejlige Nationalpark er privatejet. Det er udelukkende statsejede arealer, der kan indgå naturnationalparker. Det kan godt gå hen og blive forvirrende.

Venstre hilser Socialdemokratiets entre i arenaen velkommen og er enige med jer om mange gode intentioner, men vi skal diskutere på et oplyst grundlag. Som det fremstår pt. ønsker Socialdemokratiet i Syddjurs de facto IKKE de foreslåede naturnationalparker.«

Læs også

Del artiklen