Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Naturnationalpark ja tak!

Artiklens øverste billede

Skal vi have en naturnationalpark i Mols Bjerge? Selvfølgelig skal vi det! Naturen er voldsomt trængt i Danmark, og i Mols Bjerge har vi landets største og fineste åbne landskaber, næringsfattige overdrev, der kan give plads til rigtig mange arter af planter og insekter, som er i fare for at uddø. Vi kan på verdensplan se at arter uddør i massevis, og så bliver vi naturligvis nødt til at lægge den menneskelige arrogance til side, være lidt ydmyge og give naturen meget mere plads.

Det betyder for overdrevenes vedkommende store græssere til helårsgræsning for at det hele ikke skal vokse til og springe i skov. Store græssere i Mols Bjerge er realistisk set køer i indhegning.

Jeg forestiller mig derfor følgende:

I Mols Bjerge har staten (hvilket jo vil sige os alle sammen) et stort sammenhængende areal. Det meste af det er allerede hegnet ind i flere forskellige områder, der grænser op til hinanden. Arealerne slås sammen i en stor indhegning ved simpelthen at fjerne hegnet imellem dem (hvorved der bliver mindre hegn).

Der går tre grusveje igennem, som forsynes med “færiste”, så der stadig kan køre biler. Kørsel vil også give mennesker med et handicap adgang til området.

Det indhegnede afgræsses hele året med Naturstyrelsens rolige skovkvæg, et dyr pr. 3 ha (som nu), så der er foder nok. Ingen “vilde” heste (se hvorfor neden for). Dyrene holdes under dagligt opsyn, men uden menneskelig kontakt. Hvis det skulle blive nødvendigt med vinterfodring, foregår det også uden menneskelig kontakt. Dyrene må ikke forbinde mennesker med foder, fordi de ellers kan finde på at opsøge besøgende.

Hvis kronvildt og råvildt vil ind, hopper de fint over hegnet.

For at imødekomme hestefolket, mountainbikere m.fl. etableres flere steder i indhegningen en sluse med dobbeltporte. Ridehestene og kvæget vil fint kunne være i indhegning sammen. Hvis der var vildheste med hingst i indhegningen kunne det give problemer.

For at styre / vejlede færdslen lidt etableres gode og tydelige dobbelte stier, hvor både vandrere, ryttere og cyklister kan færdes godt. Det vil også kunne give kvæget lidt fred og ro.

Hunde må gerne medtages i følge skiltning, men naturligvis i kort snor for sikkerhedens skyld.

Biltrafikken i bjergene er lidt rigelig. Der må godt etableres lidt flere, større og tydeligt markerede parkeringspladser på hensigtsmæssige steder i udkanten af bjergene, for at opfordre folk til at stille bilerne og gå.

Jeg er guide i Mols Bjerge, og guider også i turistbusser. De store busser kan ikke komme rundt på alle grusveje, og jeg foreslår, at der kort og godt skiltes for busser med at kun den mindre Nationalparkbus må køre rundt i bjergene. Chaufføren kender området og ved, hvor der er fint at køre. Det er allerede almindeligt at turisterne ved Kalø kan skifte fra den store turistbus til den mindre Nationalparkbus for en tur i bjergene.

Jeg har siden 2016 glædet mig over Molslaboratoriets forsøg med helårsgræsning. Jeg kan jo se, at det virker, samtidig med at dyrene nyder friheden i den store indhegning. Og det vil være fantastisk, hvis ideen breder sig til de nye naturnationalparker, med de nødvendige kompromisser de statslige arealer indebærer. Naturen har brug for det.

Læs også

Del artiklen