Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Hellere vand i Kolindsund end Kragsø

Artiklens øverste billede

»Enhedslisten Syddjurs går til valg under et slogan, der hedder ’Endnu Vildere Syddjurs’. Vi mener, at der skal satses på endnu mere vild natur på Djursland til gavn for klimaet, biodiversiteten, turismen, bosætningen og miljøet.

Lige nu snakkes der livligt om, hvorvidt Kolindsund skal gendannes og hvordan vi bedst sikrer Grenaa mod oversvømmelse. Dette hænger uløseligt sammen, idet en stor del af vandet fra Djursland via dræn, grøfter, åløb og kanaler render ud gennem Grenaaen midt i Grenaa by og ud i Kattegat.

Ved at gendanne Kolindsund som Jyllands største sø gavner vi klimaet for en del CO2 både ved at oversvømme området, men vi sparer også strøm til oppumpning af vand fra pumpestationerne til Kolindsund kanalerne, der render ud i Grenaaen.

Problemet opstår, når der i Kattegat er stormflod, østenvind og højvande på samme tid. Så render vandet den forkerte vej op i Grenaaen og oversvømmer dele af Grenaa by og opland til stor gene for beboerne. Grenaa betegnes som den næstmest truede by hvad oversvømmelse angår, kun overgået af København. En løsning på dette problem kunne være, at sætte en sluse i Grenaaen sammen med et dige, således at vandet blev holdt ude i Kattegat. Men med denne operation opstår der et stort vandtryk indefra, som skal opsamles indtil slusen igen kan åbnes. Her kan der blive tale om betragtelige mængder vand, der skal holdes tilbage.

Hertil kræves en stor vandbuffer, og nogle er ude og pege på Kragsø, som en mulig vandbuffer. Men hvorfor satse på Kragsø, når man kan få Kolindsund, der med sine 25 km2 vandoverflade vil kunne fungere som vandbuffer i lighed med f.eks. Egå Engsø.

Ved at gendanne Kolindsund som Jyllands største sø gavner vi klimaet for en del CO2 både ved at oversvømme området, men vi sparer også strøm til oppumpning af vand fra pumpestationerne til Kolindsund kanalerne, der render ud i Grenaaen. Ifølge pumpelagets egne regnskaber bruges der omkring 1,5 mill. kwh svarende til 22.500 kg CO2. Udover dette bruges der energi til oprensning af grøfter og kanaler, så med sine 2500 ha lavbundsjord vil blive et betragteligt tilskud til folketingets nye landbrugsreform.

Når en gendannelse af Kolindsund yderligere vil betyde en tilstrømning af turister, øget bosætning, gavn for miljøet (Kolindsund har dispensation for randzoner), så kan man passende spørge: Hvorfor Kragsø, når vi kan bruge Kolindsund?«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen