Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: 'Borgmester Ole Bollesen siger nej tak til ungdomsuddannelser i Ebeltoft' - meget misvisende overskrift

Artiklens øverste billede
Ole Bollesen, socialdemokratisk borgmester i Syddjurs Kommune. Foto: Kasper Heden Andersen

Mandag den 11. oktober var der en forkert overskrift i Jyllands Posten i forbindelse med et interview om ungdomsuddannelser: »Borgmester Ole Bollesen siger nej tak til ungdomsuddannelser i Ebeltoft.«

Nu har jeg brugt det meste af mit liv for at kæmpe for at få ungdomsuddannelser til Djursland, og overskriften var da heller ikke dækkende for artiklen.

Nu har jeg brugt det meste af mit liv for at kæmpe for at få ungdomsuddannelser til Djursland, og overskriften var da heller ikke dækkende for artiklen. Baggrunden var, at regeringen ønsker at få flere ungdomsuddannelser til mindre byer, f.eks Ebeltoft.

Jeg synes, at det er en rigtig god ide med flere ungdomsuddannelser til f. eks. Ebeltoft. Det kunne være en kreativ ungdomsuddannelse på baggrund af Malten og Filmhøjskolen/filmefterskole, eller det kunne være en SOSU skole. Derimod synes jeg, at man skal bevare de traditionelle ungdomsuddannelser HHX og STX i Rønde, hvor der er et godt uddannelsesmiljø, og tilsvarende uddannelser i Grenå incl. Erhvervsuddannelserne.

Endelig synes jeg godt om regeringens plan om at styrke de eksisterende ungdomsuddannelser i de mindre byer. Jeg er helt enig i, at man skal stimulere unge mennesker til at søge til de lokale ungdomsuddannelser – i stedet for at søge ind til storbyen.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen