Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Venstre tager initiativ til beskyttelse af grundvandet

Artiklens øverste billede
Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V). Pressefoto

Boringer i jorden efter grundvand giver risiko for forurening.

Vores grundvand er beskyttet af metertykke lag af ler, sand, kalk med videre og det er igennem disse lag der bores for at hente drikkevand op. Men hvis et boring ikke sikres rigtig, er det samtidig en direkte adgangsvej for forurening af grundvandet. Vi ser jævnligt eksempler på dette, for eksempel forurening med E-coli fra dyreafføring.

Vi har i Syddjurs Kommune en del boringer, der ikke længere er i brug. Hvis en passiv boring ikke er lukket korrekt, udgør den en potentiel risiko for, at forurening når ned til grundvandet. Kommunen har særlig fokus på de passive boringer der ligger tæt på et eksisterende vandværk. Boringsejeren skal selv at tage ansvar for at en boring ikke udgør en forureningsrisiko. Venstre vil med forslaget gerne tage endnu et initiativ for at sikre vores grundvand.

I budgettet for 2022 er der afsat penge til at understøtte at passive grundvandsboringer nedlukkes og forsegles korrekt. Forslaget kommer fra Venstre og har mødt opbakning fra de fleste andre partier.

Derfor har Udvalget for natur, teknik og miljø fået til opgave at udarbejde en handleplan, og forventeligt bliver det i 2022 muligt at søge rådgivning og økonomisk støtte til at få sikret passive grundvandsboringer.

Der er afsat 500.000 kroner til opgaven.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen