Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Socialdemokratiet i Syddjurs takker for ungdommens opbakning

Artiklens øverste billede
Resultatet af skolevalget 2021 i Syddjurs.

Torsdag 14. oktober – med 33 dage til kommunal- og regionsrådsvalget – gik de store elever på landets folke- og grundskoler til valgurnerne. Forud var gået tre ugers valgkamp, hvor dygtige ungdomspolitikere fra alle partier havde debatteret over hele landet.

Resultatet blev en sejr til Socialdemokratiet som parti og venstrefløjen som helhed. DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, blev største parti med 23,5 procent og næsten ni procentpoint ned til næststørste parti. Venstrefløjen (som den deles i Folketinget, ikke mindst) fik 57,4 procent. Sejren kom i land efter over 100 DSU’ere havde debatteret over hele landet; ledt kløgtigt af forbundsformand Frederik Vad, som lokalredaktør Lars Norman tidligere har rost i sin leder.

Niels Gyldenlund (S), Kandidat til Regionsrådsvalget. Pressefoto



Vi håber inderligt, at elevernes større søskende, forældre og bedsteforældre vil vise os samme tillid, og vi vil knokle lige så hårdt som vores unge partifæller for at opnå den. 

Socialdemokratiet i Syddjurs ser også med stolthed på det lokale resultat, hvor samme tendens gjorde sig gældende: DSU som største parti og sikker sejr til rød blok. Og så endda lige i tide til vores 150-års jubilæum fredag d. 15. oktober.

Vi håber inderligt, at elevernes større søskende, forældre og bedsteforældre vil vise os samme tillid, og vi vil knokle lige så hårdt som vores unge partifæller for at opnå den.



Michael Stegger (S), borgmesterkandidat til KV21. Foto: Privat



Fremtiden bringer mange udfordringer med sig i form af ikke mindst klimaforandringer, flygtningekriser, faldende opbakning til demokratier og militære tendenser, som vi ikke har set længe.

Men hvis de danske unge ser frihed, lighed og solidaritet som de rigtige værdier til at løse vores fælles opgaver, så stoler vi på, at de vil gå forrest i at skabe en bedre fremtid for alle.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen