Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Stem ikke S og SF, hvis du er imod Naturnationalparker

Artiklens øverste billede
Flemming Kattrup højt til vejrs skuer ud over Mols landet. Arkivfoto: Jan Dagø

»For S’ vedkommende ligger anbefalingen klar efter borgmesterkandidaten melder ud med et ”For” til disse parker, og pipper ynkeligt med, at de da vil foreslå (ikke ’kræve’, for ikke at støde mor Wemmelin) et lille nuttet hegn sådan et lille stykke under ’mor’s to meter.

Ang. nej’et til SF, så bunder det i dels deres ”last og brast” med regeringen i alt. Også minksagen, ser vi, idet ingen herfra kommer med kritik.

Og som vi i tirsdags i JP Aarhus kunne læse en sønderlemmende kritik af naturudvalgsformanden fra SF, der er pot og pande med Naturstyrelsen, Molslaboratoriet med yderst exentriske Morten-”Rewilding”- DD, Nationalparken og ikke mindst Den danske Naturfond, der nok er aller rødest og med mange penge. Når de har penge nok opkøbes samtlige landbrug i Danmark og laves til skove, små et 100 % økologiske hygge-landbrug, naturnationalparker over alt i landet, og hvad nu S og venstrefløjen finder på.

https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE13419745/det-aabenlyse-fravaer-af-borgerinddragelse-i-naturpolitikken-burde-faa-alle-alarmklokker-til-at-ringe/

Kristian Dalsgaard beskriver, hvordan en Kim Lykke Jensen samler udvalg. bestående af de ovennævnte, til at køre det hele hen over hovederne på borgerne, hvor ej heller Nationalparken ønsker personer ind med en modsat mening.

Kort og godt tromles der udemokratisk regeringens - plus støttepartiers - politik igennem.

Og når man konstaterer de årlige hygge/kaffe-møder, som KLJ har med de nævnte ”magter”, (selvfølgelig uden en irriterende borgerindblanding), er det jo håbløst at tro på, at borgerne og specielt dem med anden mening har en kinamands chance for bare at blive hørt, for alt, hvad musketererne laver, er da helt rigtigt og til alles bedste, mener KLJ.

Det var som at tale for døve øren, for disse gjorde da et kæmpe og uselvisk arbejde for Danmarks natur.

En sådan glorie er ikke til at stille noget op imod, måtte selv jeg konstatere.

At der så er gået politik i det hele, gør ikke sagen bedre for den almindelige borger og bruger.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.



Læs også

Del artiklen