Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Beskyttelse af naturen er en kamp, der kæmpes overalt

Artiklens øverste billede
Thomas Kruse er kunstneren bag Enhedslistens valgplakat.

»Markhegn væltes, marker sammenlægges til kæmpe store flader med monokultur. De steder, hvor der er læ for de naturligt hjemmehørende arter i vores landskab består derfor ofte af små isolerede pletter.

Spredning af gift og kunstgødning gør det endnu sværere at overleve for vore truede arter. Vi skal forbedre forholdene i de etablerede naturområder ved udlæg af naturnationalparker, og hurra for det.

Et andet sted hvor naturen burde få mere plads er alle de steder omkring Tirstrup, Rosmus, Balle og Glatved, hvor der gennem det sidste århundrede er gravet gigantiske mængder af råstoffer. Råstofindvinding er ét af de mest dramatiske indgreb i vores landskab.

Men stadig er Danmark det land i Europa med mindst natur. Dalgas’s visioner om hvad udad tabes skal indad vindes har sejret til overflod - naturen tabte!

Truslen mod vore truede arter har nået en grad, så det for alvor er tid til at være på vagt. Samtidig er den intensive udnyttelse af landbrugslandet også en trussel mod klimaet.

Hvor kan vi få plads til mere natur?

En oplagt mulighed er at genskabe Kolindsund som Jyllands største sø - en handling, der også kan være med til at styrke turismen på Djursland, en opgave, jeg må beundre Kolindsunds Venner for at gå helhjertet ind i.

Et andet sted hvor naturen burde få mere plads er alle de steder omkring Tirstrup, Rosmus, Balle og Glatved, hvor der gennem det sidste århundrede er gravet gigantiske mængder af råstoffer. Råstofindvinding er ét af de mest dramatiske indgreb i vores landskab.

Mange af de afsluttede råstofgrave udnyttes igen til landbrug, når råstofferne er indvundet - med risiko for at grundvandet forurenes, da den beskyttelse de bortgravede lag udgjorde er væk. Den bedste beskyttelse vil være, at disse arealer omlægges til natur, hvor vore truede arter igen kan finde nye levesteder.

Samtidig med at vi kæmper en indædt kamp for at finde plads til naturens overlevelse, kunne man så samtidig i Kommuneplan 2020 blev udlagt endnu flere sommerhusområder i vore mest sårbare kystlandskaber, nogle af dem ovenikøbet med plads til miniferiecentre i form af kæmpesommerhuse.

Beskyttelse af naturen er en kamp, der kæmpes overalt. For to år siden fortalte Miljøministeren at planerne om havbrug ved Djursland var opgivet, og alle åndede lettet op. Alligevel indgår i de statens forslag til havplaner, der udkom tidligere i år. Det gør indsatsen for at udlægge en maritim nationalpark ud for Djurslands østkyst endnu mere påkrævet.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen