Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Valgflæsk på handicapområdet?

Artiklens øverste billede
Illustration Thomas Woody

»Op til kommunalvalget er der rigtig mange som står i kø for at sikre ordentlige forhold for mennesker med handicap, børn med særlige behov og vil sikre en værdig ældrepleje – det er en mærkesag for mange partier.

Men er der handling bag ordene? Eller er det valgflæsk, som ikke har en betydning, når der skal træffes væsentlige beslutninger som skal sikre økonomi til eksempelvis handicapområdet?

I Syddjurs er det kun Enhedslisten og Alternativet der stemte nej til besparelserne i budgetforliget – markante besparelser, blandt andet på handicapområdet. Det som med nysprog kaldes effektiviseringer.

Hvem er det egentlig, de tror, at de kan narre?

Så husk på tirsdag, når I skal sætte krydset: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Nye Borgerlige stemte alle for besparelser på bl.a. handicapområdet.

Enhedslisten stillede forslag om, at effektiviseringerne blev trukket tilbage, da der er et økonomisk råderum i budgettet hertil, men det blev stemt ned af de øvrige partier (Å stemte blankt).

Herudover har Enhedslisten i behandlingen af omgørelsesprocenterne som er markant høje været kritisk over for den manglende handling hos de øvrige partier. En afgørelse omgøres, hvis den ændres eller har været behæftet med så væsentlige retlige mangler, at kommunens afgørelse er ugyldig

I 2020 var omgørelsesprocenten på voksenhandicap 36 % og på børnehandicap 39 %. I 2019 var omgørelsesprocenten på voksenhandicap på 73 % og på børnehandicap 52 %. Omgørelsesprocenterne i 1. og 2. kvartal i 2021 ikke er blevet bedre, da der i 1. kvartal på børnehandicap var en omgørelsesprocent på 64,3 % og i 2. kvartal var en omgørelsesprocent på 42,9 % jf. tal fra Ankestyrelsens talportal. På voksenområdet 1. kvartal en omgørelsesprocent på 100 % (ja alle). Der var ingen påklagede afgørelser i 2. kvartal.

Det er meget markante tal.

Enhedslisten har stillet kritiske spørgsmål hertil, og bedt om handling, men der sker ikke noget.

Men det er måske ikke mærkeligt, når udvalgsformanden Kirstine Bille (fra SF) i behandlingen af punktet om omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet havde følgende slutning om omgørelsesprocenterne, da sagen blev behandlet i på byrådsmødet d. 28. oktober 2020 om tallene fra 2019 på børnehandicapområdet (hvor omgørelsesprocenten var 52 %). Over halvdelen af de påklagede afgørelser på børnehandicapområdet i Syddjurs Kommune er således blevet ændret eller har været behæftet med så væsentlige retlige mangler, at kommunens afgørelse har været ugyldig.

Udvalgsformanden Kirstine Bille (SF) udtaler i behandlingen af sagen:

”Af de 27 der blev påklaget, der var der som sagt 14 der blev omgjort, og det vil svare til 52 % som der står i sagsfremstillingen, men hvis vi så går tilbage og ser på makrokosmos i forhold til de 330 sager (= de afgørelser der blev truffet på området i Syddjurs - min tilføjelse), så er der 4 afgørelser alt i alt som er ændret, og 10 hvor kommunen bare blevet bedt om, at genbehandle sagen, så det vil sige, at hvis man dividerer ud fra de 4 sager, så er det ca. 1 % af sagerne, hvor sagsbehandlingen er blevet omgjort. Og det kan man jo sige, at det er egentlig flot nok […].”

Den lader vi stå lidt – en omgørelsesprocent på 52 % - det er egentlig flot nok?

Der er ikke belæg for denne udregning fra udvalgsformanden, da det ikke kan antages, at bare fordi en sag ikke er påklaget, er det ikke det samme, som den er korrekt. Der er det samme billede i praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen (som undersøger ikke-påklagede afgørelser, hvor der er samme billede i forhold til fejl i sagsbehandlingen), og herudover er det selvfølgelig skærpende, at der ved en klagesagsbehandling er en forpligtelse for kommunen til at se på sagen igen – dvs. kommunen har set på sagen to gange i disse sager.

Så hvis I vil have et parti der aktivt stiller forslag om at fjerne besparelserne (effektiviseringerne) fra dette års budget på bl.a. handicapområdet, skal du stemme på Enhedslisten til kommunalvalget. Enhedslisten viser som det eneste parti handling for at sikre anstændige forhold for de mennesker som har allermest behov for det.

Godt valg.«


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen