Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Nationalparkens velkomst- og informationscenter bør ligge på Kalø Hovedgård

Artiklens øverste billede

»Den seneste sag hvor Naturstyrelsen ønskede at nedrive den gamle toldbolig ved Nappedam (Molsvej 36), viser endnu engang Naturstyrelsens hensigter: Væk med endnu en lille del af vores kulturarv. Udvalget for natur, teknik og miljø traf på mødet den 9. nov. den rigtige beslutning ved at sige nej til nedrivning uanset at der så skal udarbejdes en bevarende lokalplan. Denne lille sag er endnu en i en lang række hvor Naturstyrelsen og dens forgængere i årene gang på gang har nedrevet bidder af vores fælles kulturarv.

Jeg kan nævne mange bygninger ved Kalø som er blevet revet ned: Den røde lade ved Molsvej (ikke genopført efter brand), den lille røde lade ved godset langs Grenåvej, forvalterboligen, det gule hus ved godset, fodermester-/”polak”huset ved avlsgården, den gamle smedje ved Grenåvej og sikkert mange flere.

Bid for bid nedslides området og blottes for spor. Jeg kender desuden en som for år tilbage havde en samtale med en nu tidligere medarbejder hvor denne udtalte: ”Man skulle rive alle avlsbygningerne ned så var der meget mindre at vedligeholde!” Her er vi ved det helt centrale: Naturstyrelsens budget går langt overvejende til lønninger: Skovrider, administratorer, kontorfolk og en række andre folk som er på lønningslisten. Nederst i hierarkiet kommer så de poster der ikke er løn, f. eks vedligeholdelse, og de må som oftest holde for.

Ved IKKE at bygge et nyt velkomstcenter vil man desuden undgå, at det vil stå som en ”ikke anvendt bygning” i det fredede område. Vi ser flere steder i landet at store ”velkomstcentre” står og virker overflødige, og så i det fredede område.

Bevar og vedligehold Kalø Hovedgårds historiske miljø. Flyt derfor velkomstcentret derop.

Om kort tid fraflytter Aarhus Universitet Kalø Hovedgård og flytter aktiviteterne ind til AU’s Campus, Universitetsparken. Hvad sker da så med Kalø Hovedgård? Ender det så med at også den forfalder, for til sidst at blive revet ned – for at spare vedligeholdelse?

En løsning ligger her ligefor, vel at mærke kun med fordele: Det planlagte Nationalpark Mols Bjerges velkomstcenter ved Kalø Slotsruin flyttes op i Kalø Hovedgårds bygninger.


Processen med at få fonde til at stå bag bygningen af velkomstcentret ved Kalø Slotsruin er en langtrukken og uafklaret sag. Ved at flytte ind i de historiske bygninger på Kalø Hovedgård, åbnes der for helt nye og andre typer af fonde, som vil støtte historiske bygningers istandsættelse og bevarelse.

Trafikmæssigt vil det være en kæmpe fordel: Der er flere store veje som fører direkte til Kalø Hovedgård og det trafikkaos, man ofte oplever ved Kalø Slotsruin, vil så ikke blive forøget pga. et nyt velkomstcenter. Fagfolk anslår at trafikmængden vil stige med op til 30% ved anlæggelse af sådan et velkomstcenter. Molsvej er i forvejen i perioder belastet til bristepunktet, og det ville være rettidig omhu at placere et velkomstcenter på Kalø Hovedgård.

Ved IKKE at bygge et nyt velkomstcenter vil man desuden undgå, at det vil stå som en ”ikke anvendt bygning” i det fredede område. Vi ser flere steder i landet at store ”velkomstcentre” står og virker overflødige, og så i det fredede område.

Så sagen er oplagt: Nationalparkens velkomst- og informationscenter bør ligge på Kalø Hovedgård i historiske bygninger og højt og flot beliggende i det storslåede landskab.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen