Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: SF siger ja til naturnationalparker - men Christiansborg bestemmer

Artiklens øverste billede

»Der er skrevet og sagt meget i forbindelse med denne valgkamp. Her på Mols og Helgenæs er bølgerne gået højt — særligt kredsende om regeringens planer om etablering af naturnationalparker, nærmere bestemt den park, som kan komme på tale i Mols Bjerge.

Mange forskellige stemmer har luftet enten bekymring eller begejstring ved naturnationalparker. Der er holdninger der hylder princippet om at dyrke Mols Bjerge som overdrev, andre synes at den naturtype er noget bras. Den ene forsker fremhæves til fordel for den anden, og den anden forsker fremhæves til fordel for den ene.

Der er borgere, som bekymrer sig om tilgængelighed, både for vores institutioner — naturbørnehaven og skolen, men også for at fodgængere med eller uden hund, ryttere på hest og cykel, småbørnsfamilier, borgere med fysisk funktionsnedsættelse vil blive udfordret kraftigt på adgangen til en potentiel naturnationalpark. Der er økonomiske interesser på spil — nogle ser med økonomisk bekymring på en etablering — andre ser en økonomisk mulighed i en naturnationalpark. Nogle vil fremhæve et turist-potentiale, mens andre vil se med bekymring på det besøgstryk der kan komme — både på statens arealer og de tilstødende lodsejeres arealer. Tonen i debatten har til tider været skinger — også unødigt skinger efter min smag.

I SF mener vi, at Miljøministeriets proces i forhold til inddragelse af kommunen og lokale borgere har været stærkt kritisabel. Faktisk har der ikke været tale om en inddragende proces. På den baggrund har Kim Lykke Jensen på vegne af NTM-udvalget skrevet et meget kritisk brev til ministeren. 

Hvad mener vi i SF?

Det er klart og naturligt, at borgere her i området har deres opmærksomhed rettet mod det nære, og det er ikke svært at få øje på potentielle udfordringer ved at anlægge en naturnationalpark i Mols Bjerge, men det ændrer ikke på, at vi i Socialistisk Folkeparti går ind for tankerne der ligger bag, og vi vil gerne dele vores holdninger med jer, inden I skal sætte jeres kryds på tirsdag:

  • I SF tror vi ikke på, at Kaløskovene kommer i spil af flere forskellige årsager, men vi tænker, at Miljøministeren og hendes styrelse i øjeblikket overvejer Mols Bjerge som en mulig naturnationalpark. Beslutningen tages på Christiansborg.
  • I SF mener vi, at der i høj grad er behov for at beskytte og ikke mindst forbedre vilkårene for den biologiske mangfoldighed. Derfor synes vi, at det er en god ide, at staten arbejder for at skabe den bedst mulige natur på egne arealer.
  • Græssende dyr er en forudsætning for at skabe en god og blomsterrig natur, da der i dag er en enorm næringsstofpåvirkning fra luften. Græsset vokser mange gange hurtigere, end da vores oldefar var barn.
  • Det ligger i kortene, at der skal være et mindre græsningstryk i Mols Bjerge end i dag. Det mener vi er en god ide.

Men i SF har vi også vores betænkeligheder.

  • Alle dyr, der bruges til naturpleje skal være under kontinuerligt opsyn, og det skal sikres, at der på intet tidspunkt finder vanrøgt sted.
  • Høje hegn kan ikke komme på tale i Mols Bjerge. Vi mener principielt, at det er problematisk, hvis vildtets frie bevægelighed forhindres.
  • Lokalområdet skal sikres en tryg og god adgang til den måske kommende naturnationalpark.
  • I SF mener vi, at Miljøministeriets proces i forhold til inddragelse af kommunen og lokale borgere har været stærkt kritisabel. Faktisk har der ikke været tale om en inddragende proces. På den baggrund har Kim Lykke Jensen på vegne af NTM-udvalget skrevet et meget kritisk brev til ministeren.

I SF mener vi, at alle vil være bedst tjent med en ordentlig proces – fremfor at haste noget igennem. Vi står i en biodiversitetskrise, en klimakrise, som allerede har sat sit aftryk på kloden — således også i Danmark. Derfor skal og må vi gøre noget, og vi synes at naturnationalparker er et godt sted at starte med at skabe sammenhængende natur. Men de kan ingenlunde stå alene — naturen skal have mere plads. Det kæmper vi for i SF.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen