Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Natomolen - Trine Bramsen og NATO skal finde pungen frem, skal de

Artiklens øverste billede

»Ved Lyngsbæk Strand Ebeltoft Vig ligger der et forsyningsanlæg med olie samt Natomolen som skibe kan lægge til og få forsyning hos. Den bliver ganske vist ikke brugt mere.

Men: hvorfor har NATO ikke for længst ryddet op efter sig?

Er vi heldige, at der ikke har været tæringsrevner i rørene, så der er sket forurening, uden at vi kender den.

Er det en tendens over hele verden, at Nato, USA og deres medlemslande ikke gider rydde op efter sig. Vi har grelle eksempler fra Grønland, hvor NATOs forurening f.eks på Thulebasen, som blev efterladt uden oprydning, og ovenikøbet med en vis portion radioaktive stoffer, endte med at give både Grønland og Danmark store regninger til følge. I Fredericia på havneområdet har vi set Shells anlæg lække olie og forurene havmiljøet, uden man kunne drage Shell til endeligt ansvar.

Når der sker forurening som omtalt, er det skatteborgerne, som ender med at stå med håret i postkassen og en kæmpe regning.

Tilbage til Natomolen Ebeltoft Vig, så mener Dansk Folkeparti, at vi skal kræve oprydning både på land, og i havet/molen skal Pipelines fjernes først, førend vi overhovedet overvejer at overtage så meget som 1 centimeter af deres ejendele. For som vi ser det, så står vi med en tikkende miljøbombe både hvad angår land og havmiljø, såfremt der sker læk i systemerne og her olieforurenes.

Ergo Nato og Forsvarsministeriet skal betale for oprydning, rensning og sørge for, at vi overtager en mole som kun skal bruges til rekreative formål så som badebro, lystfiskeri, for dykkerforeninger mv.

Ergo NATO og Forsvarsministeriet skal betale for oprydning, rensning og sørge for, at vi overtager en mole som kun skal bruges til rekreative formål så som badebro, lystfiskeri, for dykkerforeninger mv.

Tilbage i 2018 har borgmester Ole Bollesen skrevet med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, men der ses ikke at være kommet nogen løsning ud af dette. Man kan spørge sig selv, hvorfor der ikke blev fulgt op på sagen?

Hvis Syddjurs Kommune vil bibeholde og overtage Natomolen, så risikerer vi faktisk at stå tilbage med en kæmpe regning, og fungere som bagstopper for noget, som ingen andre gider tage ansvaret for.

Alle partier siddende i byrådet er kontaktet af interesseorganisationer som bruger Natomolen pt. Det er slet ikke, fordi vi ikke godt kan se molen som et aktiv for rigtig mange brugere. Der er kaldt til møde søndag 14. november klokken 10-15 på molen. Men inden der kan træffes nogle beslutninger om molens endelige funktion eller fjernelse, bør der ske mere undersøgelse og beslutninger om sagen.

Måske man også skal kigge på, om en gendannelse af strandengen, området på land, og en eventuel ny træbro eller lignende, kunne være en langt bedre løsning for miljøet i vigen. Vi skal helt klart have gjort noget for området, så mange kan få samme glæde af det, som det behov Natomolen dækker idag.

I hvert fald må Syddjurs Kommune ikke påtage sig noget økonomisk ansvar, som lægges over på borgerne. NATO og Forsvarsministeriet må påtage sig det moralske og økonomiske ansvar for, at området renses helt for deres indvirken på stedet gennem de sidste ca 50 år. I modsat fald kan vi stå med en forurenet strand, havmiljø og landsområdet, hvor olietanke er placeret.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen