Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Betyder borgerinddragelse at man kan sige nej tak?

Artiklens øverste billede

»Til kommunalvalget 21 er vi i Syddjurs Kommune i den besynderlige situation, at der ikke er én eneste kandidat til venstre for midten, man kan stemme på, hvis man er imod planerne om, at Mols Bjerge skal omdannes til naturnationalpark, dvs. indhegnes og afgræsses af køer og heste.

De kandidater, som jeg er så heldig at kende lidt til, oplever jeg som forstandige, afbalancerede og grundige politikere, som lægger stor vægt på lokalt engagement og som arbejder for aktiv borgerinddragelse.

Derfor er det svært at forstå, at man godt nok skarpt kritiserer fraværet af borgerinddragelse i processen med udpegning af en naturnationalpark i Mols Bjerge – men alligevel støtter projektet.

Det sker med en henvisning til, at man »kan håbe på«, at der kommer en reel borgerinddragelse senere. Dvs. at man først siger ja til et projekt, og så håber man bare på, at vi som borgere efterfølgende kan få afgørende indflydelse på projektet, f.eks. i form af at vi kan sige nej tak?

Umiddelbart virker det ikke som en holdbar strategi. Og det er i hvert fald ikke den oplevelse, man har haft i Fussingø, Gribskov, Almindingen, Stråsø og Tranum, som allerede ER blevet udpeget til naturnationalparker, på trods af udbredte lokale protester mod de omfattende hegninger.

Som absolut tænkte – men tankevækkende – eksempler kunne man forestille sig et forslag om, at Kattegatforbindelsen alligevel skulle gå i land ved Ebeltoft, at der skulle placeres et udrejsecenter for kriminelle asylansøgere i Ryomgård eller at de nye F-35 jagere skulle udstationeres i Tirstrup. 

Der bliver ofte henvist til, at det jo i sidste ende ikke er Syddjurs Kommune, der kan tage beslutningen, fordi det er statslige arealer, der i første omgang bliver gjort til naturnationalpark. Altså underforstået, at nok er kommunen blevet spurgt, men det er ikke så vigtigt, hvad man siger, for det bliver alligevel miljøministeren der bestemmer til sidst.

Men kan man forestille sig, at vores byråd på forhånd vil tilslutte sig enhver anden form for statsligt projekt, kun baseret på et udefineret håb om det nok skal blive godt, og at vi håber på, at de lokale borgere senere bliver inddraget?

Som absolut tænkte – men tankevækkende – eksempler kunne man forestille sig et forslag om, at Kattegatforbindelsen alligevel skulle gå i land ved Ebeltoft, at der skulle placeres et udrejsecenter for kriminelle asylansøgere i Ryomgård eller at de nye F-35 jagere skulle udstationeres i Tirstrup.

Den type projekter ville heller ikke kunne besluttes af Syddjurs Kommune, men jeg har svært ved at forestille mig, at byrådet ville nøjes med at sige ja tak, og derefter bare håbe det bedste.«


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen