Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Aktivitetsmuligheder i Tirstrup

Artiklens øverste billede

Der har gennem længere tid været talt en del om Aktivitetsmuligheder i Tirstrup.

Aktive ældre i Tirstrup har kæmpet med at få oplysninger om, hvad der skal ske med Virkelyst i Tirstrup, da lejemålet er opsagt og borgerne skal være ude 1/7 2021.

Virkelyst er og har været stedet hvor ældre i Tirstrup og omegn mødes til aktiviteter. Der kommer under normale forhold gennemsnitlig 20-30 personer i Virkelyst om ugen. Der er et: multiværksted, hvor der arbejdes med forskellige hobbyting som læder, glas, maling og stof, et træværksted og et EDB-værksted.

Oprindelig var træværkstedet og EDB i Rehabiliteringscenteret, men blev flyttet for at give plads til andre formål. Kommunen lejede i stedet et lokale på Ballevej i Tirstrup, hvor de ældre kunne fortsætte aktiviteterne.

Der er holdt møde med områdelederen og senere med to af dennes aktivitets medarbejdere. Beskeden til de ældre er, at kommunen ikke vil betale husleje til privatejede lokaler, og de ældre henvises til at videreføre deres aktiviteter i Lyngparken i Knebel eller Ringparken i Ryomgård.

Der skal fortsat være mulighed for aktiviteter og socialt samvær – også i Tirstrup, ellers vil det øge ensomheden for de personer der benytter Virkelyst.

Der foreslås, at lokaler til værkstedsaktiviteter indtænkes i ombygningen af Rehabiliteringscenteret.

Efter Virkelyst 1. juni blev lukket på Ballevej i Tirstrup, er det blevet oplyst, at der har været gennemgang af bygningen, og at lokalerne er uegnede til formålet. Der er taget notater, og der skulle udarbejdes en rapport om forholdene, som er årsagen til lukningen.

Denne rapport har der dog aldrig været mulighed for at se, selv om der er rykket flere gange både til områdelederen og på ældrerådsmøder. Vi vil fortsat meget gerne se den omtalte rapport.

Men hvor skal de ældre udøve deres aktivitet og sociale samvær, når Virkelyst lukker?

Der skal fortsat være mulighed for aktiviteter og socialt samvær – også i Tirstrup, ellers vil det øge ensomheden for de personer der benytter Virkelyst.

Da det kom brugsuddeleren for øre, at brugerne af Virkelyst ikke havde noget sted at være, tilbød han at de kunne benytte tankstationen overfor Brugsen, som brugsen havde købt. Fik de lov til at bruge lokalerne kvit og frit mod at de selv indretter og renholder dem.

Lokalerne på tanken er dog kun midlertidige. En lille del af bygningen vil blive nedrevet i løbet af foråret 2022

At kommunen ikke vil være behjælpelig med lokaler til de aktiviteter som har været i Virkelyst i Tirstrup. Dette harmonerer på ingen måde med forebyggelse og Syddjurs Kommunes værdighedspolitik. Her fremgår det, at det ”vigtigt for livskvaliteten at kunne bevare og vedligeholde interesser og relationer”. Dette for at man fortsat oplever fællesskab og nærvær med andre.

Der ses frem til en brugbar løsning for ældre i Tirstrup.

Ovenstående har været fremsendt til det samlede Social-og Ældreudvalget.

Desværre uden at der er kommet svar på vores henvendelse.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen