Nej til Nationalpark omkring Kalø skovene
Derfor ønsker Rønde Distriktsråd ikke en Naturnationalpark omkring Kalø skovene.
Naturnationalparken skal efter det oplyste rumme 120 stude og hegnes med elhegn.
• Naturnationalparken (Nnp)er alt for bynær.
Naturnationalparkens udstrækning og dermed hegning kommer til at gå klos op ad Rønde Bys østlige og sydlige del. Langs Gartnervangen og langs Hestehavevej. Det vil være et uhørt indgreb for byens borgere.
• Molsvej bliver en del af Nnp, hvilket indebærer færiste v Slotskroen/Velkomstcentret og ved indkørslen til Rønde, samt 40 km fartbegrænsning på strækningen.
Molsvej er en vigtig færdselsåre ml. Mols og Rønde og området vest for Rønde, dvs. Århus, Hornslet mm. Ambulance- og udrykningskøretøjer kører denne vej. Her kan forsinkelsen over færiste og nedsat fart blive dyrebar og i værste fald koste menneskeliv. Almindelig kørsel til og fra arbejde vil også blive generet af tiltagene.
• Bregnet kirke og kirkegård bliver en enklave i Nnp, og hegnes med to indre hegn. Samt færiste ved indkørsel.
Det vil sige at man som kirkegænger, der ønsker at gå til kirken, skal gennem Nnp. Måske giver det ikke de store problemer, men der vil da sikkert være en del ældre, der vil føle utryghed ved at risikere at støde på store stude.
Højden på hegnet er ikke beskrevet, det er formentlig almindeligt kvæghegn med elektrisk strøm. Bregnet kirkegård er en af de smukkest beliggende i landet og udsigten fra kirkedøren og kirkegården er enestående. Blikket vil fremover mødes af et hegn, og på længere sigt vil udsigten ødelægges, fordi marken syd for kirken vil springe i skov.
• Kaløs herregårdslandskab, som har en helt unik tidsdybde og som rummer beretningen om familien von Jenisch ødelægges.
De store åbne marker med mange unikke udsigtspladser ved Jagtslottet, kirken og mange andre steder vil blive ødelagt.
De store åbne marker med mange unikke udsigtspladser ved Jagtslottet, kirken og mange andre steder vil blive ødelagt. 120 stude vil ikke kunne holde bevoksningen nede på markerne, der formentlig over tid vil springe i skov/krat.
• Kulturarven: gravhøje og stendiger, som der er en høj koncentration af i og omkring skovene vil blive ødelagt, når store stude færdes omkring disse.
• Færdsel i hele området bliver besværliggjort.
Utallige mennesker går/løber/cykler hver dag i Ringelmose- og Hestehaveskoven og glæder sig over naturen året rundt: Anemonetæppet, den nyudsprungne bøgeskov, sommerens kølige fred, efterårets farver og chancen for at se et rådyr. Vi vil fortsat have lov til at færdes i skoven, men kun ”hovedvejene” vil blive holdt ved lige og ingen ved, hvad ophør af dræning vil betyde for vejenes beskaffenhed. Hertil kommer at nogen måske vil være utrygge ved at gå i området f.eks. med børn.
• I indstillingen står der, at der er ikke en stor bestand af hjortevildt i området. Der har gennem tiden været grundige undersøgelser over netop bestanden af råvildt, der mange gange har været estimeret til 200 eller derover. Det er vel en stor bestand. Hvorfor nævnes det? Er det fordi stude og råvildt ikke kan trives sammen? I så fald foretrækker vi en vild bestand af råvildt.
• Danmarks Jægerforbund og Skovskolens brug af skydebanen skal genforhandles, da skydebanen ligger inden for Nnp arealet.
Jægerforbundet har for kort tid siden etableret sig ved Kalø og bidrager til områdets brand som naturperle og arbejdsplads for naturorganisationer. Vil Nnps eventuelle beslaglæggelse af skydebanen lægge hindringer i vejen for dette?
• Det meste af arealet er allerede udpeget som Natura 2000 område og eller fredet.
Hvor meget mere biodiversitet vil vi få ud af et så gennemgribende indgreb i et tætbefolket område, med gene for så mange mennesker, der færdes i skovene og landskabet, et landskab der allerede er beskyttet, ved at gøre området til en Naturnationalpark?
• Omkostningerne og generne er alt for store, så drop planerne om en mulig naturnationalpark ved Rønde.