Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Ebeltoft – et surfparadis

Debat

Artiklens øverste billede
Billedet er fra Ahl strand 20 juli 2020. Foto: Asger Grønhøj

Ebeltoft har længe været landskendt for sine mange glaspustere og som en kulturel by. Hvad færre ved er, at byen og de omkringliggende strande også er et unikt sted for de mange kitesurfere, windsurfere og den nyeste vandsport wingsurfing.

Med vores unikke surfforhold, har vi mulighed for at være østkystens svar på Cold Hawaii's success i Thy. Men det kræver politisk opbakning.

Asger Grønhøj

På en sommerdag med vind og solskin er både Øer ved færgehavnen og Ahl strand fyldt med kitesurfere. Flertallet af de mange kitesurfere kommer fra Århus-området, men der kommer folk fra alle dele af landet. Der er sågar kitesurfere, der kører helt fra Sønderjylland for at kitesurfe ved Ahl og Øer (Færgehavn).

Min familie og jeg flyttede også til Ebeltoft for 8 år siden på grund af de fantastiske muligheder for kitesurfing.

I surferkredse har der længe været et ønske, at området ved Øer Færgehavn med indersøen, bliver etableret og profileret som til et vandsportsområde med omklædningsfaciliteter, bad og toiletter samt mulighed for surfbutik. Det vil fremme turismen generelt, og Ebeltoft vil også kunne tiltrække de familier, som søger vandsportsaktiviteter. Med vores unikke surfforhold, har vi mulighed for at være østkystens svar på Cold Hawaii´s success i Thy. Men det kræver politisk opbakning.

Igennem mine 20 års kitesurfing ved Øer Færgehavn, er det min personlige oplevelse, at området anvendes af mange mennesker både hundeluftere, badende og kitesurfere og kiteskoler. Alle i fordragelighed og med respekt for at alle skal kunne være der.

Læs også

Del artiklen