Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Behov for flere muskler til en haltende kommunal indsats

Artiklens øverste billede
Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen. Foto: Jspr Westley

»Mange af de over 700.000 danskere med en muskel- og skeletlidelse, der også går under betegnelsen gigtsygdomme, har i perioder stærke smerter og svært ved at bevæge sig. Det udfordrer både ens søvn, trivsel og sociale liv. Blandt 3F-medlemmerne er problemet stort. Her har over 60 procent smerter i kroppen efter en arbejdsdag.

Mange 3F’ere tager derfor ofte smertestillende medicin for at kunne passe arbejde og familie. Det kan gå i en tid, men alt for ofte ender det med længerevarende sygefravær. Den gode nyhed er, at vi kan sætte ind, før smerter og sygefravær fylder alt i den enkeltes liv. Vi har i dag et veldokumenteret kommunalt patientforløb med træning og uddannelse, hvor forskere løbende følger med i patienternes smerteniveau, medicinforbrug, livskvalitet og sygemelding.

Registret viser, at 90 procent af patienterne efter tre måneder med forløbet er tilfredse med resultaterne. Og smerterne er begrænset mærkbart. Det giver selvsagt den enkelte mere livskvalitet og flere muligheder, når man kan leve et liv med færre smerter og bedre bevægelsesfrihed.

Vi kan beholde gode kollegaer og kvalificeret arbejdskraft, der er velintegreret på arbejdsmarkedet, i en tid med mangel på hænder. Og samfundsøkonomisk har Kraka i en ny undersøgelse peget på, at der også er potentiale for store milliardgevinster. Alligevel har kun 36 af de deltagende kommuner i en ny undersøgelse fra Kantar-Gallup svaret, at de har patientforløb med uddannelse og træning til borgere med rygsygdom. Og kun 34 har et patientforløb til artrose (slidgigt) i knæ og hofte, selvom Sundhedsstyrelsen har haft kliniske retningslinjer på området siden 2012.

Blandt 3F-medlemmerne er problemet stort. Her har over 60 procent smerter i kroppen efter en arbejdsdag. 

Et fælles nytårforsætte på muskel- og skeletområdet

I det nye år tårner der sig problemer op, som vil optage politikere i hele landet: Hvordan får vi langtidssikret dansk økonomi med flere hænder på arbejdsmarkedet? Og hvordan får vi løftet sundhedsvæsenet med plads til flere med kronisk sygdom?

Vores opfordring til regeringen, sundhedsminister Magnus Heunicke, Folketinget og Kommunernes Landsforening er at tænke de to dagsordner sammen i den kommende sundhedsreform. Pas bedre på 3F’eren og alle de andre hårdtarbejdende medarbejdere. Sørg for, at alle dem der har brug for forbyggende træning- og patientuddannelse har fri og lige adgang til det, der hvor de bor.

Men problemet med manglende hænder er så påtrængende, at vi synes, de nye byråd skal komme i gang med det samme rundt om i kommunerne. Gør det til et nytårsforsætte at skabe bedre vilkår for den her store gruppe, som vi har så hårdt brug for. Der er et stort potentiale både menneskeligt og økonomisk.

Sammen kan vi sikre, at flere kan mere i deres arbejds- og familieliv.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen