Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Jesper Yde Knudsen skal repræsentere hele Byrådet i Nationalparkbestyrelsen

Artiklens øverste billede
Marianne Kirkegaard (V), Syddjurs Byråd, medlem af Kultur,- Fritids- og Landdistriktsudvalget. Pressefoto

»Man kan læse her i Adresseavisen om miljøministerens udpegning af byrådsrepræsentant til Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse. I Lov om ligestilling af kvinder og mænd fremgår det at ressortministeren for statslige institutioner i sin udpegning til bestyrelser skal sikre en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd. Den lov har eksisteret så længe der har været Nationalparkbestyrelser og derfor er miljøministeriernes udpegninger til bestyrelsen faldet på et lige antal mænd og kvinder.

Der skal derfor også denne gang både indstilles en mand og kvinde fra Syddjurs Byråd til Nationalparkbestyrelsen, og når miljøministeren lader valget falde på Jesper Yde Knudsen (Ø), så er det ikke fordi Jesper Yde Knudsen er pro naturnationalparker, som man måske kunne foranlediges til at tro at miljøministeren vil gå efter, men det er slet og ret fordi han er en mand.

Den læser, der har fulgt med i de øvrige udpegninger til Nationalparkbestyrelsen, vil allerede for længst og ved simpel sammentælling have regnet ud, at valget af byrådets repræsentant skulle falde på en mand netop for at sikre en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd. Så alene derfor er Jesper Yde Knudsen udpeget og ikke for hans politiske overbevisninger, og hvad han har til hensigt at kæmpe for i Nationalparkbestyrelsen.

Da Jesper Yde Knudsen er Byrådets repræsentant, vil han skulle repræsentere Byrådets beslutninger og hensigter herunder at et flertal i Byrådet har sendt en anmodning til miljøminister Lea Wermelin om ikke at udpege Mols bjerge eller Kaløskovene til naturnationalparker.

Flertallet i Byrådet ønsker at fremme biodiversiteten på anden vis end de indhegninger af store arealer og med store græssende dyr, som vil være voldsomt indgribende på den måde vi bor og lever i Syddjurs. Børnehaver, skoler, vandrere, cyklister, ryttere osv. vil få væsentligt indskrænket muligheder for ture, oplevelser og læring i naturen. Det er ikke ønskeligt for os, der bor her eller de mange tusinde gæster, der har stor fornøjelse af at besøge Syddjurs skønne natur hvert år.

Der er tilmed ikke er et evidensbaseret grundlag for at disse indhegninger vil øge biodiversiteten. Jeg blev belært om af flere eksperter i min tid som byrådsrepræsentant i Nationalparkbestyrelsen (2010-2017) at der famles lidt i tåge i de naturbevaringsprojekter, der igangsættes. Alle ved, der skal gøres noget for at fremme biodiversiteten, mindre sikkert er det hvordan vi reelt sikrer biodiversiteten.

Derfor mener jeg, at man må vælge projekter som tilgodeser det gode liv for både planter, dyr og mennesker og efterleve, at vi både beskytter og også fortsat benytter naturen. Disse hensyn tages der i de naturbevaringsprojekter, der allerede er i gang i Naturnationalparker Mols Bjerge.

Så lad nu ikke naturnationalparkerne forstyrre det gode arbejde for biodiversiteten der allerede er i gang i regi af Nationalpark Mols Bjerge og i et frivilligt samarbejde med lodsejerne i området. Det står et flertal i byrådet bag.«


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.