Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Nu sætter vi medarbejderne fri i ældreplejen

Artiklens øverste billede
Henriette Qvist Eriksen (V): Pressefoto

»På onsdagens byrådsmøde var der heldigvis bred opbakning til, at vi nu ruller projektet ”Mere værdig hjemmepleje” ud, så vi går fra at kalde det et projekt, til at vi i stedet siger, at nu er det den måde vi gør det på i hjemmeplejen i Syddjurs. Det er vi rigtigt glade for i Venstre. Vi ønsker nemlig en mere decentraliseret ældrepleje, og en ældrepleje hvor medarbejderne i højere grad kan bruge deres faglighed til gavn for borgerne.

Christoffer Pedersen. Pressefoto

Fremtidens hjemmepleje i Syddjurs med tværfaglige selvstyrende teams vil medføre en hjemmepleje hvor de ældre medborgere vil få besøg af færre forskellige medarbejdere, og hvor der skabes større sammenhæng og nærhed i plejen. Vi skal nemlig væk fra minuttyranni, og i stedet i retning af en hjemmepleje, hvor plejen i højere grad er tilpasset den enkeltes aktuelle behov. Samtidig skal vi arbejde i retning af en ældrepleje, hvor der er mindre fokus på unødvendig dokumentation og bureaukrati, og mere fokus på nærhed, og frihed for medarbejderne til at tilrettelægge plejen så den tilgodeser det plejebehov, som den enkelte ældre medborger har.

Fremtidens hjemmepleje i Syddjurs med tværfaglige selvstyrende teams vil medføre en hjemmepleje hvor de ældre medborgere vil få besøg af færre forskellige medarbejdere, og hvor der skabes større sammenhæng og nærhed i plejen.

Vi anerkender fuldt og helt, at omstillingen af hjemmeplejen er en stor forandringsproces, og at en så omfattende omorganisering også kan give anledning til bekymring. Men efter bl.a. at have mødt flere af medarbejderne som har været en del af projektet, tror vi på, at omlægningen for medarbejderne vil betyde, at de får mere fleksibilitet, indflydelse på eget arbejde og større gavn af egen og hinandens fagligheder.

I Venstre tror vi på, at det vil give gladere og mere tilfredse medarbejdere, hvilket er helt afgørende for den gode ældrepleje, men også i forhold til at kunne imødegå nogle af de udfordringer vi allerede nu ser i ældreplejen i forhold til rekruttering af medarbejdere.

Vi glæder os til i Sundheds- og ældreudvalget at følge det videre arbejde med udrulningen projektet.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen