Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Lønforhandlinger foregår jo ikke på borgmesterkontoret, Michael Stegger Jensen - så du udsteder tomme løfter

Artiklens øverste billede
Kirstine Kahr Kvorning (C)

»I fagbladet FOA kunne man 17. marts 2022 læse en artikel, hvori det fremgår, at kommunalcheferne i Syddjurs kommune gennem de seneste 10 år har fået en gennemsnitlig lønstigning på 33,5 procent.

I samme periode har social- og sundhedshjælperne og pædagogmedhjælpere i kommunen måttet tage til takke med en mere beskeden lønstigning på henholdsvis 15,5 og 15,4 procent.

Forholdt denne markante forskel forklare kommunens socialdemokratiske borgmester Michael Stegger Jensen, at det er forståeligt, hvis det vækker utilfredshed. Samtidig hæfter borgmesteren sig dog ved, at han ikke selv har hørt fra de lavestlønnede, at de ønsker mere i løn.

Læser man videre i nævnte artikel, forklarer Michael Stegger Jensen, med følgende citat, at han som socialdemokrat personligt mener, at lighed er ekstremt vigtigt: »Jeg er meget optaget af, at hvis lønnen stiger på et område, så skal den gerne gøre det på samme procentvise måde på et andet område.«

Som mange bekendt er det sådan i Danmark, at lønforhandlinger i det offentlige foregår i trepartsforhandlinger efter den Danske model og IKKE ved borgmesterens dør.  

Forholdt de store rekrutteringsudfordringer Syddjurs Kommune står overfor bl.a. på social- og sundhedsområdet, giver Borgmesteren udtryk for, at han er af den opfattelse, at medarbejdere hellere vil have tryghed og fleksibilitet i arbejdet end mere i løn.

Hvorvidt borgmesteren har ret i den påstand, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg bliver alligevel overrasket over, at Michael Stegger Jensen reelt udsteder et løfte om mulighed for, at alle offentlige ansatte i Syddjurs Kommune kan banke på hans dør og bede om mere i løn, når bare de er mange nok (500 ansatte).

Det er jo et tomt løfte, som hverken borgmesteren eller det samlede byråd har en jordisk chance for at indfri!

Som mange bekendt er det sådan i Danmark, at lønforhandlinger i det offentlige foregår i trepartsforhandlinger efter den Danske model og IKKE ved borgmesterens dør.

Der er tradition for, at lade arbejdsmarkedets parter forhandle om løn og arbejdsvilkår uden politisk indblanding. En tradition som Borgmesterens eget parti ved sidste års lønforhandlinger med sygeplejerskerne eksempelvis holdt HÅRDT på at holde i hævd.

Så når nu borgmesteren viser sin gode vilje til at blande sig i mulige lokale lønforhandlinger med – må man antage, hans lighedsprincipper taget i betragtning - vilje til økonomisk at tilgodese bestemte personalegrupper (forudsat at de kommer og banker på hans dør), bliver det spændende at se, om det er en strategi, der kan løse rekrutteringsudfordringerne i kommunen.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen