Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Forstemmende at se store firehjulstrækkere køre rundt med streamers, som protesterer imod Nationalparken

Artiklens øverste billede

»Til bestyrelsen for DN Syddjurs:

Jeg er mangeårigt medlem og har set med bestyrtelse og bekymring på, hvordan en bestyrelse ved sidste generalforsamling er blevet væltet og næsten totalt udskiftet.

Tilsyneladende har den altdominerende bevæggrund været stillingtagen og modstand imod Nationalpark Mols Bjerge, hvor en gruppe mennesker slet ikke har forstået, hvor vigtigt det er at give naturen plads og heller ikke har lyttet til fagkundskaben, men i stedet har ladet sig styre af personlige opfattelser og følelser. Jeg har boet i Syddjurs i mere end halvtreds år, og har tydeligt registreret et større og større slid på de få naturområder, som ikke er domineret af kommercielt landbrug, som ikke levner plads til natur og de dyr, som er afhængige af diversitet.

Det er forstemmende at se store firehjulstrækkere køre rundt med streamers, som protesterer imod Nationalparken, heldigvis har den usmagelige protest ikke vundet ( i denne omgang) og mit håb er, at bestyrelsen vil leve op til sit ansvar

Jeg har været tæt på at melde mig ud, fordi jeg selv har siddet i en bestyrelse og selv har erfaret, at det tager meget lang tid at komme på omdrejningshøjde med de opgaver, som skal tages stilling til og løses.

Arbejdet med at sikre naturen er alt for vigtigt til, at det kan motiveres af personlige præferencer og ideer, så det er mit håb, at lokalforeningens bestyrelse vil leve op til sit ansvar, nemlig at forvalte naturinteresser på naturens vegne og ikke på egne snævre interesser.

Det er forstemmende at se store firehjulstrækkere køre rundt med streamers, som protesterer imod Nationalparken, heldigvis har den usmagelige protest ikke vundet ( i denne omgang) og mit håb er, at bestyrelsen vil leve op til sit ansvar.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen