Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg er fløjtende ligeglad med, hvem kommunens medarbejdere omgås i deres privatliv

Artiklens øverste billede
Kim Lykke Jensen. Pressefoto

»Kære Marianne Bruhn Andersen.

Personligt er jeg fløjtende ligeglad med, hvem kommunens medarbejdere omgås i deres privatliv. Jeg er helt overbevist om, at vores dygtige medarbejdere er fuldt ud i stand til at skille skæg fra snot og udføre deres arbejde på betryggende vis. Faktisk er jeg meget imponeret af vores naturafdelings dygtighed og ekspertise i forhold til beskyttelsen vores sjældne arter og sårbare naturtyper – samt at få skabt rammerne for nye naturområder til gavn for den biologiske mangfoldighed. Syddjurs Kommune er virkeligt langt fremme på dette vigtige område.

Mig bekendt har fredningsnævnet heller ikke haft bemærkninger til kommunens myndighedsbehandling vedrørende de omtalte arealer.

Det er som bekendt staten, der kortlægger naturtyperne og definerer planerne for Natura2000 områderne. Disse er bindende for de forskellige myndigheder – herunder kommunen. Det er min og administrationens opfattelse, at de afgørelser, hvor kommunen har været myndighed, lever op til både intentionerne i naturplanerne og i fredningen. Mig bekendt har fredningsnævnet heller ikke haft bemærkninger til kommunens myndighedsbehandling vedrørende de omtalte arealer.

Jeg skal imidlertid beklage, at du måtte vente så lang tid på et svar på din henvendelse til kommunen, hvilket beror på en fejl.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen