Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

- Jeg taler ikke udenom, Marianne Bruhn Andersen

Artiklens øverste billede
Kim Lykke Jensen (SF), formand for Natur-, teknik- og miljøudvalget. Arkivfoto

»Kære Marianne Bruhn Andersen

Jeg mener på ingen måde, at jeg taler udenom i min replik til dit læserbrev i seneste udgave af Adresseavisen. Du kommer med en påstand – og jeg svarer, at jeg ikke er enig i den påstand.

I dit oprindelige læserbrev argumenterer du for, at kommunen tilsidesætter tilsynsforpligtelserne på naturområdet, fordi en af vores medarbejdere ”er private venner med direktøren for Naturhistorisk Museum, der ejer Molslaboratoriet, og som kommunen er myndighed for i relation til Natura 2000/naturbeskyttelsesloven”.

I mit svar giver jeg klart udtryk for, at jeg ikke mener, at kommunen har tilsidesat vores forpligtelser. I forhold til selve fredningen af arealet bemærker jeg ligeledes, at Fredningsnævnet ikke har haft bemærkninger til kommunens myndighedsbehandling.

Som følge af dit ovenstående citat om påstået venskab mellem en kommunal medarbejder og direktøren på Naturhistorisk Museum, så bemærker jeg ganske rigtigt, at jeg er fløjtende ligeglad med, hvem vores medarbejdere omgås i deres fritid. Jeg mener ikke, at det på nogen måde gør mig ligeglad med forvaltningsloven inhabilitetsregler, for det er jeg naturligvis ikke. Jeg mener blot ikke, at der her er tale om ”en særlig økonomisk eller personlig interesse” hos den pågældende medarbejder.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen