Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Dialog om nærhospitaler

Artiklens øverste billede

Regeringens udspil med op til 20 nærhospitaler er centralt i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsen skal være borgerens indgang til sundhedsvæsenet og være med til at sikre let og lige adgang til bedre sundhed for alle regionens borgere.

Regeringen har konkret foreslået placering af 13 nærhospitaler, hvoraf de tre er her i Region Midtjylland, i Skive, Grenaa og Tarm. Placeringen er foreslået ud fra en overordnet vurdering af blandt andet befolkningsgrundlag, afstand til akutsygehuse og sygdomsbilledet i områderne.

Ansøgningsrunden går i gang i andet halvår af 2022, og inden da afventer vi en nærmere beskrivelse af indholdet i nærhospitalerne, konkret hvilke funktioner og patientgrupper regeringen lægger op til, der skal behandles her. Nærhospitalerne skal have løse opgaver på borgernes præmisser, så de ikke behøver køre langt til hospitalet når det kan klares lokalt. Og så hospitalerne samtidig

Her og nu skal vi i gang med at sikre en fælles forståelse og medejerskab til de nye nærhospitaler. Forventningerne er mange og også forskellige. Men vi ønsker alle et nært sundhedsvæsen, der kan være med til at løse blandt andet de udfordringer som senest fremgår af “Hvordan har vi det?” undersøgelsen og den nationale sundhedsprofil.

Erfaringen viser, at det er vigtigt at være på forkant med en kommende ansøgningsrunde. Puljen på 4 milliarder kroner til nærhospitaler forventes at blive slået op i andet halvår af 2022. Man kan jo selvfølgelig håbe, at den i mellemtiden kunne blive både større og bredere. Det er kommuner og regioner, der søger midlerne sammen. De er til bygninger, materiel og IT investeringer.

Med hensyn til de resterende syv nærhospitaler nævner Sundhedsstyrelsen, at flere nærhospitaler kan forventes at blive etableret ved tilpasning af eksisterende tværsektorielle sundhedshuse. Også det kan blive klarere!

Vi skal derfor inden ansøgningsrunden have afdækket de potentialer og muligheder der er her i regionen først for de tre konkret foreslåede i Skive, Grenaa og Tarm og dernæst med øje for de resterende syv der kan være i spil. Det skal ske i dialog med kommuner, patientorganisationer, faglige miljøer og praksissektoren.

Regionsrådet besluttede på møde 27. april, at kommunerne Skive, Norddjurs og Ringkøbing-Skjern indledningsvis skal inviteres til en dialog på administrativt niveau, efterfulgt af en dialog med alle 19 kommuner, i regi af sundhedsklyngerne, med henblik på afdækning af muligheder og potentialer.

Vi skal tænke nyt og vi skal gøre det sammen på tværs, hvis vi skal gøre en forskel med det nære sundhedsvæsen. Det indgår derfor også regionsrådets beslutning, at der i dialogen med kommunerne også kan inddrages eventuelt andre muligheder for at styrke det nære sundhedsvæsen.

Regionens udvalg vil på udvalgsmøderne i juni få en indledende status for afdækningen herunder Sundhedsstyrelsens arbejde med at definere etableringsgrundlaget. Og her mulighed for en videre politisk drøftelse.

Jeg ser frem til, at vi får taget hul på dialogen parterne imellem og ikke mindst til den forskel vi kan og skal gøre sammen til gavn for borgerne i regionen som helhed og de udsatte områder og borgere i særdeleshed.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen