Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Marianne Bruhn Andersen forsøger at sværte kommunen og Molslaboratoriet til med usande påstande

Artiklens øverste billede

»Marianne Bruhn Andersen (MBA) påstår i et læserbrev i Adresseavisen d. 27. april 2022, at hun ved at gå en tur på Sletten på Molslaboratoriets arealer kan se, at områdets naturtype ikke længere er ‘surt overdrev’. Hun har også kigget på den nye Natura 2000-plan for området og påstår, at man på kortmaterialet kan se, at den eneste naturtype på Sletten nu er ‘tidvis våd eng’, altså at det sure overdrev er ødelagt af vand.

Problemet er, at hele historien ikke holder vand

Surt overdrev er en prioriteret naturtype i Natura 2000 og kræver derfor beskyttelse. MBA mener, at det sure overdrev er ødelagt af Molslaboratoriet, fordi de - ifølge hende - har misligholdt nogle grøfter der afvander området. MBA mener også, at Kommunen har svigtet, da loven fastslår, at kommunen skal pålægge lodsejere (læs: Molslaboratoriet) en drift, så bevaringsstatus for prioriterede naturtyper ikke forringes. Endelig mener MBA, at kommunens svigt skyldes, at den kommunale sagsbehandler og direktøren for Naturhistorisk Museum, der ejer Molslaboratoriet, er private venner. Altså implicit at der foregår noget fordækt, at man gør hinanden vennetjenester og at der er tale om inhabilitet.

Problemet er, at hele historien ikke holder vand, og at det fra MBA’s side er et uretmæssigt forsøg på tilsværtning af kommunen, den kommunale medarbejder og af Naturhistorisk Museum. Faktum er, at der er lige så meget surt overdrev på Sletten i seneste kortlægning fra 2016, som de nyeste Natura 2000-planer baserer sig på, som der var i de forrige kortlægninger i 2004-2006 og i 2010-2012. Det er altså et falsum, at det sure overdrev på Sletten er ødelagt, som MBA påstår. Der er i følge Miljøstyrelsens kortlægning af området lige så meget surt overdrev, som der hele tiden har været. Hertil kommer, at de naturtypekarakteristiske arter på Slettens sure overdrev er i kraftig fremgang, bl.a. den sjældne mosetroldurt, og at arealets kortlagte naturtilstand er god.

Når det sure overdrev ikke er forsvundet, er den prioriterede naturtype ikke ødelagt af Molslaboratoriet og kommunen har derfor ikke svigtet, fordi de jo ikke har skullet pålægge Naturhistorisk Museum en bestemt drift. Man kan desuden læse i Natura 2000-planens basisanalyse, at naturtypen ‘surt overdrev’ har det generelt godt i Natura 2000-området ‘Mols Bjerge med kystvande’ og at ‘uhensigtsmæssig hydrologi’ slet ikke er nævnt som en trussel mod naturtypen. Det er derimod manglende græsning, hvilket falder i god tråd med, at vi nu i Mols Bjerge får en Naturnationalpark med store græssende dyr.

Man kan kun gisne om, hvilke bevæggrunde MBA har for at sværte kommunen, medarbejderen og Molslaboratoriet til i fuld offentlighed med urigtige og falske påstande om svigt og vennetjenester. MBA ejer et sommerhus tæt på området Sletten ved Molslaboratoriet. Måske har hun et problem med vand på sin grund, der jo ligger på gammel havbund med høj grundvandstand, og skyder skylden på naboens arealforvaltning. Eller måske er hun oprigtigt bekymret for naturens tilstand. Det sidste kan jeg ikke forestille mig. Skulle det alligevel være tilfældet, kan jeg oplyse, at Natura 2000-planerne for 2022-2027 lige nu er i offentlig høring. Hvis MBA ikke mener, at de nødvendige foranstaltninger for at sikre en gunstig bevaringsstatus af naturtyperne på Sletten er iværksat, har hun derfor mulighed for at indsende et høringssvar. Der er frist til d. 25 maj 2022.«

Læs også

Del artiklen