Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Putin i Rusland, Orban i Ungarn og et splittet USA - stem ja 1. juni

Artiklens øverste billede
Jørn Juul Sørensen, Radikale Venstre:

»Vi er en del af Europa

Vi skal til Folkeafstemning den 1. juni om Danmarks fremtidige sikkerhedspolitiske samarbejde med Europa.

Forsvarsforbeholdet fra 1992 betyder, at Danmark ikke kan deltage i den del af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, der omhandler forsvarsområdet. Med andre ord er vi ikke med til at beslutte, diskutere, finansiere eller deltage i EU-ledede missioner i konfliktområder. Vi kører lidt vores eget løb i Mali og med piratjagter i Guinea-bugten.

EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik har historisk fokuseret på at skabe en fredfyldt verden gennem langsigtede missioner, der typisk foregik i lande uden for Europa. Nu handler politikken i stigende grad om at beskytte det europæiske kontinent og dets borgere mod militære invasioner fra Putin, klimaforandringernes påvirkning på det europæiske kontinent og cyberangreb. Og det i et ustabilt Europa hvor vi ikke helt kan regne med alle medlemslandene – som ex. Ungarn. Eller for dens sags skyld regne med at USA vil rage alle kastanjerne ud af den europæiske ild.

Nu handler politikken i stigende grad om at beskytte det europæiske kontinent og dets borgere mod militære invasioner fra Putin, klimaforandringernes påvirkning på det europæiske kontinent og cyberangreb.

Det europæiske forsvarssamarbejde er et såkaldt mellemstatsligt samarbejde – fuldstændig ligesom NATO også er det. Det betyder, at de enkelte landes deltagelse til enhver tid er frivillig. Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet overfor EU, vil det derfor være frivilligt, om vi ønsker at bakke op om en EU-mission, og det vil være frivilligt, om vi ønsker at deltage i den pågældende mission. Af samme årsag har EU heller ikke en hær, som EU kan bestemme over. På trods af dette har Nej-siden travlt med at mane et EU-hær-spøgelse frem.

Med forbeholdet har Danmark derfor ikke bare fraskrevet sig retten til at sidde med om bordet, når de vigtige beslutninger skal tages, men også retten til at frit at vælge og præge, hvilke militære operationer EU skal indgå i for fred, frihed og demokrati.

Derfor handler afstemningen 1. juni også grundlæggende om, hvorvidt Danmark skal være en del af det europæiske forsvarssamarbejde i en tid, hvor verden i tiltagende grad er mere usikker, eller om vi fortsat ønsker at Danmark står udenfor europæisk samarbejde.

Derfor er det vigtigt at stemme JA til at afskaffe Forsvarsforbeholdet den 1. juni.«


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen