Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Seniorboliger eller trafikkaos i Hornslet? Afvigelse fra lokalplan for Møllestedet er en byrådsbeslutning

Artiklens øverste billede
For nylig gik borgmesteren tur i Hornslet, hvor et stop ved Møllestedet gav anledning til spørgsmål fra flere borgere og distriktsrådet om planerne for det nye byggeri. Foto: Anne Frank Henriksen

I Hornslet ligger et engdrag. En gammel mose og i dag en rekreativt grøn kile med stisystem mellem Engvej og Rodskovvej med rig biodiversitet – grøn bevoksning og frøer i området. Lige her er der pt. planer om et større byggeprojekt, som af forvaltningen er vurderet til at kunne godkendes administrativt. Men hov - det ansøgte byggeprojekt følger ikke gældende lokalplan 307’s hoveddisponering og principper. Der må derimod være tale om en såkaldt ”alternativ plan”, og en sådan skal godkendes af byrådet, som det så tydelig fremgår af lokalplan 307 side § 6.6.

Men er det nu vigtigt tænker du? Ja, det er både vigtigt og problematisk af flere årsager.

Afvigelserne i det ansøgte byggeprojekt fra den vedtagne lokalplan består bl.a. i:

- 40 boliger i stedet for de i lokalplanen 28 beskrevne boliger

- Massiv og høj front langs stien på Møllestedet i stedet for den i lokalplanen beskrevne tæt lave bebyggelse med adskilte bygninger, der åbner området op

- 64 (!) parkeringspladser

Så kære byrådspolitikere – nye som gamle - vi ser frem til at I tager ansvar for at sikre korrekt behandling af sagen og at I forholder jer aktivt til, hvad I egentlig ønsker for Møllestedet i Hornslet.

Mads Dalsgaard, beboer på Møllestedet og Ida Uhrenholt, medlem af Hornslet Distriktsråd

Problematisk

Det ansøgte byggeprojekt er problematisk af primært fire grunde.

1: Der er et markant ønske og en efterspørgsel efter flere bynære seniorvenlige boliger i Hornslet. Placeringen ved Møllestedet er oplagt, og seniorboliger blev omtalt som en del af formålet dengang den gældende lokalplan blev politisk behandlet og godkendt i 2009.

2: Det ansøgte byggeprojekt harmonerer ikke med den politiske og kommunale vision for Hornslet som en attraktiv by med grønne kiler og bynær natur. Rigtig mange borgere ynder at gå tur her, men det ansøgte projekt indebærer en høj og massiv mur langs hele stien mellem Møllestedet og Engvej.

3: Vi ser ind i betydelige og indgribende ændringer i trafikstrømme og flow gennem byen. Man skal ikke være trafikforsker for at forudse, at hvis det ansøgte projekt gennemføres, så vil mange flere beboere og biler skulle ind og ud fra Møllestedet og passere via krydset ved Hornslet Kirke, som allerede er et kritisk færdselspunkt i dag. Dårlige oversigtsforhold for bilister, skæv udformning af selve krydset, tung trafik gennem Løgtenvej/Rosenholmvej og ringe forhold for, at bløde trafikanter kan færdes sikkert, er allerede dagligdag. Et yderligere trafikalt pres på netop dette område skabes inden for en kort tidshorisont af:

- Den nye daginstitution på Rodskovvej med 130 børn, der hver morgen og eftermiddag skal afleveres og hentes – mange forventeligt i bil.

- Den kommende udskoling og ungdomsskole ved Hornslet Hallen

- De nye 36 boliger ved Mosegården, hvor beboerne også må antages at benytte genvej gennem Møllestedet.

4: Vi skal insistere på sikker skolevej til udskoling, fritidsaktiviteter og ungdomsskole ved Hallen. Mange børn skyder genvej til og fra Hallen via den smalle vej og stisystemet gennem Møllestedet. En realisering af det ansøgte byggeprojekt vil gøre Møllestedet markant mere trafikeret, og man bør ikke flytte de bløde og små trafikanter ud på Rosenholmvej og kæmpe med den tunge trafik. Vi har gentagne gange gjort opmærksom på, at dette byggeri bliver en stor “sten på vejen” for sikker skolevej for Hornslets børn.

Ingen konkrete svar

Beboerne på Møllestedet og Hornslet Distriktsrådet har siden august 2021 arbejdet sammen om at gøre Syddjurs Kommune og politikere opmærksomme på flere vigtige udfordringer ved det byggeri, der er på tegnebrættet.

Det har vi gjort både ved gentagne gange at spørge på møder og sende adskillige skriftlige henvendelser. Senest adresserede vi problematikken på borgmester Michael Steggers walk and talk i Hornslet den 3. maj, hvor flere byrådsmedlemmer gik med på turen. Men vi har ikke kunnet få konkrete svar, blandet andet på, hvad kommunens planer er for sikker færdsel eller hvad vurderingen er af de ændrede trafikmønstre.

Torsdag 9. juni kl. 13-15 har Syddjurs Kommune annonceret et dialogmøde om Møllestedet.

Der er vist ikke nogen tvivl om, at Hornslet har udviklet sig markant siden lokalplan 307 i 2009 blev vedtaget, og at de få perspektivområder, der er tilbage, skal forvaltes klogt.

Så kære byrådspolitikere – nye som gamle - vi ser frem til at I tager ansvar for at sikre korrekt behandling af sagen og at I forholder jer aktivt til, hvad I egentlig ønsker for Møllestedet i Hornslet?

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.