Min far købmand Jens Kjærgaard er død
Min kære far er ikke blandt os længere.
Jens Kjærgaard døde torsdag 29. september i sit hjem i Ebeltoft, 79 år gammel. Han kæmpede til det sidste – for han var en fighter i ordets forstand, og han opgav aldrig noget uden kamp. Heller ikke kampen mod kræft. Men han og vi har med stor sorg måttet sande, at nogle slag er for store til at kunne vindes.
Vi har mistet en højtelsket og uerstattelig mand, far og bedstefar. Vi har mistet en ildsjæl. En oprigtig, engageret og hjertevarm mand. Far var en person med mange sider, mange facetter og mange roller. Han var som en prisme. Noget smukt og noget nuanceret. En person, der gav genskin, og som altid gav tilbage, hvor han fik. Han var ægtemand, far, bedstefar, forretningsmand, ven. Han favnede det hele, og gik helhjertet ind i alle relationer.
Han var en menneskekender og kendt af mange.Min far var rationel. Han vidste godt, at livet på et tidspunkt ville rinde ud, men han levede til det sidste. Han favnede livet. Levede det forlæns. Nød hvert et skridt og hver en udsigt. Tog chancer. Var modig. Men var altid velovervejet, og havde begge ben solidt plantet i jorden. For sådan var han. Jordnær.
Han var også en mand, der levede efter mantraet ’hårdt arbejde betaler sig’. Han vidste, at man ikke kom sovende til succes, og netop det har været en af hans vigtigste missioner i sin opdragelse af mig og mine søskende. Hans virke som købmand skinnede igennem hans person. Han var afmålt og væbnet med en sund portion skepsis, der tog ham langt i hans forretningshenseender. Han var ikke fremmed for noget, og gik ind i nye opgaver og nye relationer med et åbent og et nysgerrigt sind. Han var en mand, som man kun kan være stolt af.
Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Jeg kan ikke få min far tilbage. Men vi kan give tilbage og give videre, hvad han har givet os. Vi kan dele ud af hans visioner, hans mange ideer. Give tilbage af den kærlighed og hjertevarme, som han så gavmildt delte ud af.Og selvom sorgen tynger, så er jeg virkelig stolt og rørt over alt, hvad han opnåede. Og jeg ved, at nætterne med tiden igen bliver lyse. At fuglene kommer igen, og at lyset pludselig igen vælter ind.
Og kære far. I lyset og i fuglene vil jeg se dig, og jeg vil give tilbage, hvad du har givet. Jeg vil mindes med smil, og jeg vil i lyset finde retning blandt dine mange råd. Du vil være mit kompas. For selvom du ikke er her mere, så vil du for altid være hos mig. Du har vist, hvordan vores rødder gror gennem hele livet. Og med din hjælp finder jeg hjem på ny.
Æret være Jens Kjærgaards minde
På vegne af familien, Karen Kjærgaard. Udarbejdet i samarbejde med Andrea Tau.