Drømmen om den CO2-neutrale halm

I artiklen ’Ryomgård Fjernvarmeværk hæver prisen en kende i 2023’ (Adresseavisen i sidste nummer, red.) kan man i faktaboksen bl.a. læse:

»Afbrænding af halm er CO₂-neutral, idet den CO₂ der afgives i forbindelse med afbrænding i værkets halmfyr, er den samme mængde CO₂ som bindes i halmens vækstperiode på marken.« 

Det er sådan set rigtig nok, at der ved afbrænding udledes samme mængde CO₂ som der blev optaget under væksten. Det gælder halm, træbaseret biomasse osv. Det fortæller bare at kulstoffet er gået fra at indgå i en kemisk sammensætning til en anden.

Det er bare ikke det der er det interessante i den situation vi står I, hvor det gælder om så hurtigt som muligt at begrænse udslip af CO₂ til atmosfæren. Her er det interessante om omdannelsen af kulstoffet til at indgå med ilt kan forsinkes. Det kan det netop ved f.eks. at nedfælde halmen i jorden. Der vil den i øvrigt ofte være et velkomment strukturgivende element. Eller halmen kunne være brugt som foder eller strøelse – eller husbyggeri.

Hertil kommer at halmen for at blive til det der i Faktaboksen kaldes CO₂-neutralt brændsel skal samles, presses, transporteres og fødes i kedlerne. Alle energikrævende processer der for fleres vedkommende formentlig oven i købet er drevet af fossile brændsler.

Summa summarum: Halm er ikke en CO₂-neutral energikilde, selv om den formentlig er bedre end så meget andet.«

Svar:

Erik Engholm Poulsen., formand for Danske Halmleverandører, skriver i debatindlæg 8. oktober 2021 på Altinget.dk bl.a. : 

»Halm opsamler CO₂  

Når vi som halmleverandører sælger halm til kraftvarmeværker, så er det et biprodukt fra produktion af kerner til fødevarer og foder. Så halmen er ikke vokset op for at skabe energi, men har i året inden afbrænding til el og varme opsamlet CO2 fra luften, som så udledes igen ved forbrændingen. 

Og ”samme” CO₂ opsamles igen på marken året efter i en ny afgrøde. Så at sammenligne dette med afbrænding af fossile kilder, hvor den udledte CO₂ har ligget gemt i jorden i millioner af år, er helt hen i skoven. 

Halm har den nemme cyklus med CO₂ , da der er en årlig cyklus. Men fra landbrugsarealet leveres også eksempelvis flerårige energiafgrøder, der har en tre til 15 års cyklus. Mange er dertil skovejere, hvor cyklus i skoven er på cirka 80 til 100 år og derfor langt fra millioner af år. 

Samtidig er det vigtigt at huske, at fra de danske skove er der primært tale om et restprodukt fra enten produktion af gavntræ eller fra udtynding af eksempelvis ammetræer, som er nødvendige til sikring af træ til fremtidens tømmer.« 

Hvori tager han fejl, Lars Erik Sørensen?