Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Drømmen om den CO2-neutrale halm

Artiklens øverste billede
Lars Erik Sørensen er medlem af Alternativet, men debatindlægget er skrevet som privatperson. Foto: Lars Norman Thomsen

I artiklen ’Ryomgård Fjernvarmeværk hæver prisen en kende i 2023’ (Adresseavisen i sidste nummer, red.) kan man i faktaboksen bl.a. læse:

»Afbrænding af halm er CO2-neutral, idet den CO2 der afgives i forbindelse med afbrænding i værkets halmfyr, er den samme mængde CO2 som bindes i halmens vækstperiode på marken.« 

Det er sådan set rigtig nok, at der ved afbrænding udledes samme mængde CO2 som der blev optaget under væksten. Det gælder halm, træbaseret biomasse osv. Det fortæller bare at kulstoffet er gået fra at indgå i en kemisk sammensætning til en anden.

Det er bare ikke det der er det interessante i den situation vi står I, hvor det gælder om så hurtigt som muligt at begrænse udslip af CO2 til atmosfæren. Her er det interessante om omdannelsen af kulstoffet til at indgå med ilt kan forsinkes. Det kan det netop ved f.eks. at nedfælde halmen i jorden. Der vil den i øvrigt ofte være et velkomment strukturgivende element. Eller halmen kunne være brugt som foder eller strøelse – eller husbyggeri.

Hertil kommer at halmen for at blive til det der i Faktaboksen kaldes CO2-neutralt brændsel skal samles, presses, transporteres og fødes i kedlerne. Alle energikrævende processer der for fleres vedkommende formentlig oven i købet er drevet af fossile brændsler.

Summa summarum: Halm er ikke en CO2-neutral energikilde, selv om den formentlig er bedre end så meget andet.«

Svar:

Erik Engholm Poulsen., formand for Danske Halmleverandører, skriver i debatindlæg 8. oktober 2021 på Altinget.dk bl.a. : 

»Halm opsamler CO2  

Når vi som halmleverandører sælger halm til kraftvarmeværker, så er det et biprodukt fra produktion af kerner til fødevarer og foder. Så halmen er ikke vokset op for at skabe energi, men har i året inden afbrænding til el og varme opsamlet CO2 fra luften, som så udledes igen ved forbrændingen. 

Og ”samme” CO2 opsamles igen på marken året efter i en ny afgrøde. Så at sammenligne dette med afbrænding af fossile kilder, hvor den udledte CO2 har ligget gemt i jorden i millioner af år, er helt hen i skoven. 

Halm har den nemme cyklus med CO2 , da der er en årlig cyklus. Men fra landbrugsarealet leveres også eksempelvis flerårige energiafgrøder, der har en tre til 15 års cyklus. Mange er dertil skovejere, hvor cyklus i skoven er på cirka 80 til 100 år og derfor langt fra millioner af år. 

Samtidig er det vigtigt at huske, at fra de danske skove er der primært tale om et restprodukt fra enten produktion af gavntræ eller fra udtynding af eksempelvis ammetræer, som er nødvendige til sikring af træ til fremtidens tømmer.« 

Hvori tager han fejl, Lars Erik Sørensen? 


 

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.