Sæt venligst revisionen af nationalparkplanen i bero - for meget stritter i forskellige retninger
ȁbent brev til nationalparkbestyrelsen vedr. revision af nationalparkplanen for perioden 2024 til 2030:
Med henvisning til Nationalpark Mols Bjerge`s annoncering af offentlighedsfase for revision af nationalparkplanen, skal undertegnede beboer i Nationalpark Mols Bjerge hermed anmode Bestyrelsen om at overveje at sætte revisionen i bero, indtil der foreligger en projektbeskrivelse for naturnationalparkenBegrundelse for denne anmodning er nærmere redegjort i det efterfølgende, men tager sit udgangspunkt i det faktum, at der er kommet så mange lag af ”beslutningsaktører” og ”interessenter” i planlægning, drift og anvendelse af Nationalpark Mols Bjerge`s arealer, at borgerinddragelse via en offentlighedsfase på nuværende tidspunkt forekommer nytteløs.
Jeg er velvidende om, at den annoncerede revision af nationalparkplanen er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om nationalparker, men tillader mig at forudsætte, at der kan søges dispensation fra denne bestemmelse. Skulle det knibe kan miljøministeren vel altid søge dispensations inspiration i Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark og vejfred og færdselsloven udarbejdet i forbindelse med etablering af Naturnationalparkerne.
Begrundelse for anmodning:
Nationalpark Mols Bjerge blev for nærværende oprettet ved Bekendtgørelse nr. 1648 af 2019-12-17 med ikrafttræden 2020-01-15. Den 2022-03-24 bekendtgjorde Miljøministeriet v/ miljøminister Lea Wermelin at der på en del af Nationalpark Mols Bjerge`s areal etableres en naturnationalpark svarende til 4-5 % af det samlede nationalparkareal. Desværre er det udpegede areal det areal i nationalparken der har den signifikant største rekreative og naturmæssige betydning for såvel lokalbefolkning som for besøgende.
I april 2022 kommer så næste aktør på banen i form af Dansk Kyst&Natur Turisme der udgiver et planlægningsværktøj ”Længe Leve Bjergene – Strategisk-fysisk udviklingsplan for kerneområdet i Nationalpark Mols Bjerge”. Udgivelsen sker på foranledning af Dansk Kyst&Natur Turisme, Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs Kommune.
Ved gennemlæsning af dette planlægningsværktøj er det for undertegnede meget svært at forstå opdragsgiverne. Planlægningsværktøjet er så detaljeret at der er udarbejdet skitseforslag og tidsplan for implementering af en række tiltag som for det første ikke levner nogen som helst mulighed for borgerinddragelse og for det andet helt grundlæggende ikke er i overensstemmelse med formålsparagraffen i ”Bekendtgørelse af lov om nationalparker”. Det er på baggrund af foranstående lovgrundlag og heraf afledte aktørers og andre interessenters virke, at det skal give mening for borgerne at involvere sig i offentlighedsfasen for revision af nationalparkplanen.
Er der grundlag for dette?
Det mener jeg ikke der er grundlag for på nuværende tidspunkt begrundet som følger: Nationalparkplanen skal angive retningslinjerne for etablering og udvikling af nationalparken som helhed og i de enkelte dele af parken.
Efter folketingets beslutning om etablering af Naturnationalpark Mols Bjerge, kan der med rette stilles spørgsmål om hvilke retningslinjer der er gældende for etablering og udvikling af den del af nationalparken og herunder hvilke muligheder der er for borgerinddragelse. Er det borgerinddragelse som anført under ”Bekendtgørelse af lov om nationalparker” eller er det borgeinddragelse som det er anført af Naturstyrelsen i ”Borgerinddragelse og projektgrupper for Naturnationalpark Mols Bjerge” ved at der samarbejdes med nationale arbejdsgrupper og lokal arbejdsgruppe?
På nuværende tidspunkt arbejdes der i planlægningsfasen for naturnationalparken med, at der i et ikke nærmere beskrevet omfang skal ske lukning af bil – og motorkøretøjs trafik i naturnationalpark området og heraf afledt også af tilstødende veje uden for området begrundet i at trafikken i Mols bjerge således vil komme til at minde mere om andre statslige arealer, hvor der ikke tillades motoriseret færdsel på skovvejene.
Dette tiltag ses ikke at være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge §2 stk. 3 og 4, samt §3 stk. 5 og 8Endvidere arbejdes der i planlægningsfasen for naturnationalparken med hegning om hele området begrundet i den politiske aftaletekst til sikring af den biologiske mangfoldighed. Naturstyrelsen har vurderet, at den bedste forvaltning sker ved græsning med stude ca. 140 stk. og reproducerende heste ca. 85 stk. Dette tiltag ses ligeledes ikke at være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge, kap 1 og 2, idet der hverken i kap 1 Formål og afgrænsning og kap. 2 Målsætninger for nationalparkens udvikling er åbnet mulighed for at begrænse adgang og færdsel i og til Nationalpark Mols Bjerge.
Der er således betydelig divergens imellem hvad der kan etableres under regelsættet for nationalpark Mols bjerge og de tiltag der pt. arbejdes med i regi af Naturstyrelsen for etablering af en projektbeskrivelse for Naturnationalpark Mols Bjerge.
Jeg ser meget gerne frem til at kunne deltage i offentlighedsfasen når der foreligger et koordineret og belyst grundlag fra alle aktører i Nationalpark Mols Bjerge.«