Radikale Venstre er fortsat som et stykke vådt håndsæbe

»Der er i dag et rigtig fint læserbrev i jeres avis med en opfordring til Nationalparken om at sætte revisionen af Nationalparkplanen i stå på grund af alt for mange uafklarede forhold. Tak for det.

Jeg vil meget gerne opfordre jer til at sætte det på jeres FB side, for det er et emne, der optager rigtig mange mennesker herude, som helt sikkert gerne vil kommentere et så fint og vigtigt indlæg. 

Redaktør Lars Norman Thomsen havde for nylig et indlæg om, at Heine Skovbak Iversen nu var med til gruppemøderne hos Socialdemokraterne. Jeg undrede mig ikke. 

Og i sammenhæng med det emne vil jeg gerne opfordre jer til at informere borgerne om Heine Skovbak Iversens ændrede holdning til en kommende Naturnationalpark (NNP). 

Han og en anden opstiller (Kari Baklund) for De Radikale sagde - før kommunalvalget - at hvis man stemte på Radikale Venstre i Syddjurs, så ville man stemme på politikere, der ville stemme nej til en NNP, selv om Radikale Venstre på Borgen stemte for. Og dermed ville der være flertal i Byrådet for at sige nej til 40 km indhegning, ingen bilkørsel og udsultning af dyr - og så kunne kampen begynde. (Ligesom i Tranum og andre steder i landet). 

Med Heine Skovbak Iversens - efter valget - hurtige meningsskifte tippede balancen, så der nu var en stemmes flertal FOR en NNP i Byrådet - ( det er nok ikke nogen hemmelighed nu, at jeg er klart modstander af en NNP i Mols Bjerge. Jeg er nabo til de udsultede og vanrøgtede dyr på Mols Lab, som er modellen for NNP’erne - og går der dagligt). Også set i lyset af det gyvelhelvede vi går rundt i nu og den kendsgerning, at Wermelins biologer ikke har nogen som helst valid forskning, der berettiger eksperimentet med vores natur. 

For ca. fire måneder siden hørte jeg et rygte om, at Heine Skovbak Iversen havde skiftet mening og dermed havde ført vælgerne bag lyset. Det er virkelig sådan noget, der giver politikerlede. Så jeg skrev til ham og spurgte, om det var rigtigt. Han svarede mig ikke, så jeg skrev igen og opfordrede ham til at svare.

Der gik mere tid, så skrev han, at det var rigtigt nok. Jeg skrev så og spurgte, om han ville fortælle mig, hvorfor han havde skiftet mening. Det ville han ikke. 

Jeg har stadig korrespondancen og kunne jo se, at han nu havde fået posten som 2. viceborgmester (Fik han i forbindelse med konstitueringen, red.) - og nu er inviteret til gruppemøder hos Socialdemokraterne. Så forklaringen var jo nok en taktisk Michael Stegger, der fik ’købt’ en politiker? 

For mig er det lige præcis sådan noget, der er sørgeligt i politik - og som skrevet - giver politikerlede. Og jeg synes ærlig talt, at borgerne skal have den viden og mener også, at vælgerne har krav på et svar. Selv om Heine Skovbak Iversen ikke havde lyst til at tale om det. 

Vælgerne er ført bag lyset og jeg mener, at det er vigtigt, at det kommer frem. Og - håber jeg - en vigtig opgave for avisen.«