Arrivas chauffør trænger til en øjenlæge
Til Thomas Fog-Petersen, Communication manager hos Arriva:
Jeg har set din historie og billederne i Adresseavisen. Du skriver, det ikke er Arrivas busser, der har været skyld i parkeringsskaderne ved buslommen i Nimtofte ud over den, der var vidner til.
Hvis det er korrekt, har Arriva et kæmpeproblem. Så burde Arriva have chaufføren til øjenlæge, straks efter han havde afsluttet sit arbejde.
Ud fra billedet, der er i Adresseavisen, at dømme, så må han være livsfarlig at have til at køre på de smalle veje på Djursland. Chaufførens afstandsbedømmelse kunne tyde på, at han skulle til øjenlæge.
I min optik kan din troværdighed være på et lille sted.