Skoler tager i dag et større samfundsansvar
I min tid som lærer har jeg tydeligt oplevet en udvikling i skolernes samfundsansvar.
Det omhandler bl.a. at have et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv, politikere og uddannelsesinstitutioner. I det hele taget at være synlig og deltagende i lokale arrangementer og dermed styrke byen som et godt uddannelsescentrum.
Omverdenen har selvfølgelig stor betydning for skolens virke som institution og forhåbentlig også omvendt.
Det har jeg set komme til udtryk i dagligdagen ved fx en erhvervsuge med besøg på virksomheder og besøg af fagpersoner udefra, erhvervspraktik for 9. kl. elever med intro om virksomhedsopbygning og afsluttende rapportskrivning om virksomheden, de var i praktik hos, introkurser og brobygning med besøg på forskellige uddannelsesinstitutioner.
Derigennem forberedes eleverne på en god måde til deres fremtid. Men det er ikke nok, eleverne må også løfte blikket og se ud i verden, tænke globalt, og i mødet med en anden kultur at have øjne og ører åbne for at forstå, vi gør ting på forskellig vis, og det er der plads til.
En stor del af vores omverden er den teknologiske udvikling, som vi også tager i betragtning og fokuserer på i undervisningen. Det skulle gerne give et godt fundament for eleverne til at indgå i samfundsmæssige opgaver i deres fremtid.
På det mere individuelle plan har vi i skolerne også fokus på elevernes trivsel og elever med udfordringer på flere områder. Det udmønter sig ofte i oprettelse af en ressourceenhed på skolen, bestående af personer med kompetencer på de områder, eleverne er udfordret på. Vi skulle gerne danne elever, som får et godt liv og som kan navigere i et hastigt udviklende samfund.
Hele dette samfundsansvar, som vi i skolerne har fokus på, bygger selvfølgelig på de danske værdier som demokrati, frihed og lighed.
Cirkulær økonomi og bæredygtighed
I skolerne er vi fokuseret på og bevidste om vores samfundsansvar, og det ses ofte, at skolerne er fokuseret på at optimere deres dagligdag, så den bliver så bæredygtig som muligt. Man ændrer fx affaldssystem, så det sorteres i flere dele, ser på muligheden for at opsætte solfangere, kantiner har fokus på madspild, lokale madvarer og vegetariske retter, pedellerne ændrer belysning og varmesystem til at forbruge mindst mulig energi eller der arbejdes på at få ladestandere ved skolen til offentlig brug. Ja, der er meget at tage fat på og heldigvis er skolerne godt i gang med arbejdet for mere bæredygtighed.
På elevniveau foregår der også undervisning om bæredygtighed og cirkulær økonomi. Det må anses som en vigtig del af elevernes bevidstgørelse om den globale tilstand. De har temadage om cirkulær økonomi, som betyder, at de plager fx de lokale butikker for at udspørge dem om deres holdninger og gøren og laden i forhold til bæredygtighed, madspild og energiforbrug. Håber det er ok, for det betyder, de finder ud af, hvor meget der faktisk bliver gjort lokalt for at tage hensyn til vores miljø og dermed elevernes fremtid.
I denne sammenhæng tager man også på virksomhedsbesøg og for mit vedkommende er det ofte til Grenaa Havn, hvor de gennem længere tid har arbejdet med cirkulær økonomi og bæredygtighed. Særligt Stena Recycling og Fornæs ship Recycling har været øjenåbnere for eleverne. Der er sørme meget, man kan genbruge eller lave om til nyt, og det kan vi så godt finde ud af i Danmark. Grenaa Havn er nærmest verdensberømte for deres kunnen og villen på området, det kan vi være stolte af. I Grenaa har vi også oplevet og undersøgt, hvad tang kan bruges til. En rigtig god aktivitet, som gør opmærksom på at udnytte de ressourcer, vi har lige nær os og som kan blive en vigtig del af vores fremtidige proteinholdige ingrediens i vores aftensmad.
Så bæredygtighed og cirkulær økonomi er vigtig også for at opbygge en bevidsthed hos elever om det lokale erhvervsliv.
Analog og digital
I skolerne har vi mulighed for at sætte fokus på særlige områder inden for den pædagogiske praksis, så længe endemålet lever op til skoleloven. Vi lærere er bl.a fokuseret på at få it inddraget, så det giver en forbedring af indlæringen hos eleverne. Det kræver selvfølgelig, at vi ved noget om, hvordan vi gør det bedst muligt. I øjeblikket ser vi off-line skoler særligt i Sillicon Valley USA med stor tilstrømning af elever, hvilket jo kan undre, når vi lever i en verden, som udvikles hen imod en meget digitaliseret hverdag. Hvad er det, de ved derovre, som vi måske skulle lytte til?
Særlig i matematikundervisningen er der mange muligheder for at følge med digitalt og for at anvende it-værktøjerne som redskab, men også til forståelse, fordybelse og analyse af forskellige problematikker, hvilket måske er det væsentligste.
Morten Misfeld skriver i sin bog ’Trekantberegnig og teknologi’ at »Færdigheder er de atomer, man skal bruge for at skabe kompetencer«. Her omtaler han it i matematik som et bidrag til at opnå kompetencer, men fremhæver, at det ikke kan stå alene. It kan støtte udviklingen af kompetencer ved at skabe forbindelser mellem det analoge og det digitale.
Dette er ofte baggrunden for undervisningen i skolerne og grunden til, vi prioriterer både at arbejde analogt og digitalt. Vi inddrager it i fagene, men må dog også sande, at vi har brug for at arbejde analogt for at få den bedste indlæring hos eleverne. Her kommer arbejdshukommelsen nemlig i spil, og den trænger til at blive styrket i skolerne i dag, så lærer vi nemlig bedre.
I faget teknologiforståelse lægges brikkerne for at få det dybere indblik i opbygningen af den digitale verden og det er et godt udgangspunkt for arbejdet med it i de øvrige fag.
Vi bestræber os i skolerne på at få den gode balance mellem den digitale og analoge undervisning, så vi kan opbygge elevernes kompetencer, fordybelse, kritiske sans og analyserende evner til gavn for individet og samfundet