Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mere om Radikale Venstre og den våde håndsæbe

Artiklens øverste billede
Oversigt. Arkivfoto

»Allerførst: Jeg kan ikke kan tage æren for overskriften ”at Radikale Venstre stadig er som et stykke våd håndsæbe”.

Det må være redaktionens fortjeneste. Men formuleringen frembragte da et smil hos undertegnede, for det kunne efter min mening ikke siges mere præcist. 

Du skriver, at det er usandt, når jeg skriver, at du har ændret holdning til nu at være FOR en naturnationalpark herude i Mols Bjerge. Du skriver altså, at jeg lyver.

Videre kan jeg se, at Kari Baklund er medunderskriver på dit brev, selv om det var dig, mit brev omhandlede?

Jeg går ud fra, at det skal forstås sådan, at Kari Baklund fra Radikale Venstre også synes, at det er helt ok at skifte mening før og efter et valg i en så vigtig sag for borgerne herude, som hegnsaflukningen af Mols Bjerge jo er. Godt med klare linjer.

Men hvor ville det have klædt dig, Heine Skovbak, at lægge dig fladt ned og erkende over for dine vælgere, at ja, du og åbenbart også Kari Baklund, fuldstændig har ændret mening mht. en NNP i Mols Bjerge – fra et rungende nej før valget til et klart ja - kort efter valget. Og forklare dine vælgere hvorfor. Så kunne man måske have bevaret en smule respekt. Måske. Men det gjorde du ikke.

I stedet laver du en ny, ret slidt politikerfinte.

Du skifter behændigt fokus - fra fokus i mit læserbrev, som var, (jeg gentager lige): Politikere, der skifter standpunkt i vigtige sager før og efter et valg og på den måde fører vælgerne bag lyset – til et helt andet fokus, med ordene (dine egne ord): ”Det ville ikke betyde en hujende fis, hvad byrådet mener” om en NNP i Mols Bjerge.

En noget kæk tilgang. Du gør på den måde dit meningsskifte helt betydningsløst. Og flytter fokus. Rigtig smart. Så behøver vi jo ikke snakke mere om det?

Så nu handler det ikke mere om en politiker, der med sit holdningsskifte til en kommende NNP i Mols Berge, fører sine vælgere bag lyset, men om, at det ikke betyder noget, hvad en politiker mener, og heller ikke, hvilken betydning et flertal i et byråd har??? i en sådan sag.

Det aner jeg ikke noget om og det gør du heller ikke.

En noget arrogant og nonchalant forholden dig til de vælgere, der har stemt på dig (og KB), fordi I klart sagde fra i forhold til en NNP i Mols Bjerge med 40 km hegn, ingen bilkørsel og udsigten til udsultede dyr, der bruges udelukkende som buskryddere og med tilsidesættelse af dyrevelfærdsloven.

Lad dog dine vælgere selv tage stilling til, om det ville have hjulpet med et flertal i byrådet mod anlæggelsen af en NNP herude. 

I hvert tilfælde fratog du, Heine Skovbak, med dit for dig belejlige skift, byrådet og vælgerne muligheden for at kæmpe imod en NNP.

Og det ser jo i øvrigt ud til at gå rigtig godt med kampen imod NNP’er i Tranum, Silkeborg, Gribskov og andre steder, hvor et flertal i byrådet står fast i deres modstand – og ikke glider i den våde håndsæbe.

Jeg kan i øvrigt se, at din partifælle på borgen Christian Friis Bach, en meget respekteret og dannet politiker heldigvis har gennemskuet, hvad der er ved at ske med Danmarks natur og dyrevelfærd. Han kaldte i en artikel i dagspressen rewilding biologerne Morten DD (Hansen, red.) og Rasmus Ejrnæs for: ”ekstreme, politiske aktivister forklædt som forskere”. (Jeg kunne ikke være mere enig.) - (Christian Friis Bach har efterfølgende beklaget og givet en undskyldning, red. - Christian Friis Bach: Biologers konfrontatoriske stil skader opbakningen til vild natur - Altinget: Verdensmål)

Det er de 2 ’forskere’, som med Molslaboratoriet som rewildingens grundmodel har igangsat NNP’erne herhjemme, - uden at de har nogen som helst valid, tilgrundliggende forskning, der viser, at det skulle hjælpe på biodiversiteten. En lang række andre dygtige, ansete forskere siger: tværtimod.

Så politikere der ændrer standpunkt før og efter et valg, og politikere, der behændigt skifter fokus i stedet for at være ærlige. Ikke godt.« 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.