Skal ridning stadig være en mulighed i Mols Bjerge?
»Vi elsker Mols bjerge. Vi elsker de fantastiske muligheder for natur og friluftsliv. Vi er rigtig mange ryttere i alle aldre og på alle niveauer der benytter de smukke naturomgivelser til at dyrke vores dejlige sport: ridning. Vi kommer i høj grad fra lokalområdet, hvor der er flere større klubber, foreninger og virksomheder. Der er også mange lokale beboere med heste som rider i bjergene. Derudover kommer der ryttere fra nær og fjern i små eller store grupper. De kommer på dagsture eller på længere ture med overnatning på Mols. Der arrangeres løb og stævner, fælles hyggeture og den helt almindelige daglige motionsridning afvikles flittigt her. Det giver masser af aktivitet i området og tiltrækker nye bosættere.
Der er planer om at lave en naturnationalpark i den centrale del af Mols Bjerge.
Vi har etableret Rytterlaug Syddjurs som en forening, der vil arbejde for at det stadig skal være muligt at ride i Mols Bjerge, og i Syddjurs Kommune.
Dette vil betyde, at området skal indhegnes til én stor indhegning. I denne store indhegning skal der gå køer og shetlandsponyer på græs hele året i en forventning om, at det kan præge landskabet i en bestemt retning.
I dag er området indhegnet i flere mindre indhegninger, og der er ridespor og ruter mellem disse. Det giver mulighed for at ride uden for hegnene. Derfor er der mulighed for at undgå de farlige situationer, der kan opstå når ridning skal foregå blandt køer og heste. Det bliver rytternes eneste mulighed, hvis området ender med én stor indhegning.
Enkelte ryttere er trygge ved at ride blandt køer og har heste som ikke skræmmes. Ingen ryttere er trygge ved at ride blandt grupper af fritgående heste herunder hingste og hopper med føl. Arter søger arter og farlige situationer kan opstå særligt ved de løse heste.
Vi har etableret Rytterlaug Syddjurs som en forening, der vil arbejde for at det stadig skal være muligt at ride i Mols Bjerge, og i Syddjurs Kommune.
Ridning som skal være muligt for alle. Børn unge voksne, ryttere i alle aldre. Rutinerede ryttere som urutinerede og for folk som ikke har special trænede heste.
Vi vil arbejde for, at der fortsat skal være adgang for alle, og at man inddrager rytterne i planlægningen og udformningen af den nye naturnationalpark.
Vi ønsker at alle forsat kan benytte området uden at være bekymrede for at farlige og utrygge situationer opstår. Og at vi kan bevare vores smukke og dejlige naturområde. Vi er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre både at bevare og udvikle natur og biodiversitet og samtidig tage hensyn til de mennesker og herunder ryttere, der elsker Mols Bjerge.«