Fredningsforslag for Kalø Gods på vej - vi bliver taget bagfra af Danmarks Naturfredningsforening

»Er tiden løbet fra Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager?

På årsmødet i den lokale afdeling af DN (Danmarks Naturfredningsforening) i Syddjurs Kommune blev der spurgt ind til, om der fortsat arbejdes med at rejse en fredningssag af Kalø Gods. Det blev der svaret ja til, men man understregede, at idéen ikke er født lokalt, men ved DN’s hovedbestyrelse i København. 

Kalø Gods med tilhørende marker og skove (Hestehave Skov & Ringelmose Skov) udgør mere end 800 hektar. Jeg har ikke kendskab til fredningsbestemmelserne der tiltænkes, og derfor ej heller hvordan man ønsker at bevare området, og ikke mindst hvorfor? Hvad er det man ønsker fredet, der ikke allerede i dag er mere eller mindre beskyttet? 

Det er der allerede truffet politisk aftale om urørt skov, og Naturstyrelsen er i gang med at høste værdierne, inden der udlægges til urørt skov med meget lysåbnet natur. Urørt skov er en god ide i min optik, og den eksisterende Sitka kultur giver heller ikke meget spændende natur. 

Naturbeskyttelsesloven beskytter både naturen og de mange fortidsminder, men sikrer samtidig befolkningens adgang til områderne. Dele af området ved Kalø Slotsruin er allerede fredet. For at beskytte bestemte arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene er Kaløvig og Skovene udpeget som Natura-2000 område. Området er defineret som de inderste, fladvandede dele af vigen og kysten, der præges af smalle sandstrande, afvekslende stenstrand, strandeng og tagrørsbevoksning samt klinter og kystskove. Dertil kommer, at hele området ejes af Naturstyrelsen, der næppe påtænker at sælge det fra.

Jeg mener, at tiden er løbet fra DN’s privilegie med at kunne rejse fredningssager. I tilfældet Kalø Gods er jordbesidderen Naturstyrelsen, men ofte er det private lodsejere, der kommer i klemme, både hvad angår råderet og økonomisk. 

Et eksempel er Godset Gisselfeld Kloster, der har fået en fredningssag på halsen. Fredningsforslaget går bl.a. på beskyttelse af nogle arter og naturtyper. Man har fundet den sjældne Hasselmus, der ikke tidligere er fundet i området, og man kan derfor paradoksalt nok antage, at Hasselmusen netop er i skoven fordi naturplejen og skovdriften har skabt grobund for det. 

Er det kun Staten, der kan lave god natur. Nej, f.eks. Jægerne og Lystfiskerne har i årtier postet millioner af kr. i genopretningsprojekter, lavet gydebanke, plantet træer og buske, lavet insektvolde og meget mere. DN modarbejder disse initiativer ved at fjerne incitament hertil, hvor lodsejere risikerer at blive frataget råderetten og f.eks. muligheden for at gå på jagt på egen jord. Dvs. en privat organisation kan pålægge restriktioner på andres private ejendom. 

Det er desuden min anke, at processen frem til en fredningssag ikke er særlig transparent. Ofte er der allerede sørget for politisk opbakning, eller en kommune er endda medstiller af forslaget, inden det kommer i offentlig høring. Alternativt, så kunne man jo tidligt i processen inddrage de involverede lodsejere for evt. at lave nogle frivillige aftaler. 

Så hvorfor et fredningsforslag for Kalø Gods? Når jeg lægger til og trækker fra, så tegner der sig følgende billede. 

Landbrugsarealerne skal givetvis overgå til vedvarende græs med højt græsningstryk til gavn for planter og insekter. Her kommer køer og heste sikkert ind i billedet som naturplejere. De er nemlig både nemmere og billigere end traditionel naturpleje med maskiner. Og de store græssere er gode naturplejere. De holder ikke kun græsset nede, de tramper rundt og spreder frø mens de skider, hvor det passer dem, og derved omfordeler nærrigsstofferne. Den ønskede effekt kræver dog et højt græsningstryk for at opretholde et karakteristisk græsningspræg. 

Men, for der er desværre ét men, eller rettere to. Det ene er dyrevelfærd – hvor netop Naturstyrelsen Kronjylland tidligere har vist, at de ikke magter opgaven. Det andet men, er adgangsmuligheder. Adgangsmuligheder for børnehaver, dagplejere, hundeluftere, motionister, ryttere m.f., der bliver begrænset af en reel bekymring for konflikter med de store græssere. 

Området har tidligere været i spil som Naturnationalpark, men et område i Mols Bjerge – altså i Nationalpark Mols Bjerge - blev udpeget. Er kongstanken bag dette forslag i virkelighed at få mere ”Naturpark”, og der med mere hegn og store græsses á la rewilding ind ad bagdøren? 

Tiden må være inde til, at denne ret, som DN har haft siden 1937, skal bortfalde eller ændres til, at de ikke længere alene kan rejse en fredningssag.«