Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Slam i Hjelm Dyb? Det får vi ikke ros for af de kommende generationer

Artiklens øverste billede
Øen Hjelm. Foto: Arne Magnussen

Jeg har fulgt sagen om havneudvidelsen af containerområdet i Århus havn.

Jeg undrer mig over, at der arbejdes med at fjerne den slam, hvor udvidelsen skal ske, og samtidig forurene et stort stykke af havet (Hjelm Dyb ), hvor slammet klappes.

Når der bygges i Danmark feks. oven på en tidligere losseplads, så fjernes affaldet jo ikke, men der piloteres for at modvirke sætninger. Det samme gælder når der bygges over f.eks. en tidligere mose.

I tilfældet med havneudvidelsen i Aarhus, undrer det mig, at dette ikke sker her, men at slammet fjernes, for at blive dumpet hvor det kan gøre skade.

Lad os tage et overblik på hvordan en udvidelse kunne foregå i Aarhus.:

Der rammes en spuns i vandet, som omkranser udvidelsen af containerområdet. Spunsen bruges senere som kajkant. Herefter startes der med, at pumpe sand ind i området. Samtidig startes der med, at lægge store sten på udvendig siden af kajkanten. Dette for at modvirke trykket fra det ind pumpede sand. (Det skal lige noteres, at slammet ikke fjernes og at sandet lægges ovenpå slammet.)

Når det indpumpede sand har nået en vis højde samtidig med, at den udvendige stensætning er fulgt med, etableres der ankre fra øvre del af spunsen (kommende kajkant) og ind i sandet, evt, ved hjælp af rammede pæle. 

Herefter pumpes der det resterende sand ind. Nu har man et område, hvor der kan rammes pæle som underlag for en betonkonstruktion, hvor der kan etableres kørebane, containerområde samt bygges bygninger.

Herved kan slammet blive liggende, hvor det er og ikke forurene et stort område i havet. Det er ikke til at tænke på, hvor stor en miljøbelastning en dumpning vil bevirke. Det får vi ikke ros for af de kommende generationer. 

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.