Slam i Hjelm Dyb? Det får vi ikke ros for af de kommende generationer

Jeg har fulgt sagen om havneudvidelsen af containerområdet i Århus havn.

Jeg undrer mig over, at der arbejdes med at fjerne den slam, hvor udvidelsen skal ske, og samtidig forurene et stort stykke af havet (Hjelm Dyb ), hvor slammet klappes.

Når der bygges i Danmark feks. oven på en tidligere losseplads, så fjernes affaldet jo ikke, men der piloteres for at modvirke sætninger. Det samme gælder når der bygges over f.eks. en tidligere mose.

I tilfældet med havneudvidelsen i Aarhus, undrer det mig, at dette ikke sker her, men at slammet fjernes, for at blive dumpet hvor det kan gøre skade.

Lad os tage et overblik på hvordan en udvidelse kunne foregå i Aarhus.:

Der rammes en spuns i vandet, som omkranser udvidelsen af containerområdet. Spunsen bruges senere som kajkant. Herefter startes der med, at pumpe sand ind i området. Samtidig startes der med, at lægge store sten på udvendig siden af kajkanten. Dette for at modvirke trykket fra det ind pumpede sand. (Det skal lige noteres, at slammet ikke fjernes og at sandet lægges ovenpå slammet.)

Når det indpumpede sand har nået en vis højde samtidig med, at den udvendige stensætning er fulgt med, etableres der ankre fra øvre del af spunsen (kommende kajkant) og ind i sandet, evt, ved hjælp af rammede pæle. 

Herefter pumpes der det resterende sand ind. Nu har man et område, hvor der kan rammes pæle som underlag for en betonkonstruktion, hvor der kan etableres kørebane, containerområde samt bygges bygninger.

Herved kan slammet blive liggende, hvor det er og ikke forurene et stort område i havet. Det er ikke til at tænke på, hvor stor en miljøbelastning en dumpning vil bevirke. Det får vi ikke ros for af de kommende generationer.