Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

CO2 handler ikke kun om kulturhuse

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

»Det kom sikkert som en overraskelse i Hornslet at se planerne om et kulturhus koblet til en meget skadelig forurening. Det er vi jo slet ikke vant til. Vi har aldrig taget ansvar for vores egen forurening og at lukke yderligere, måske 10.000 tons ud i atmosfæren uden at tage ansvar for dem, har planlæggerne sikkert ikke spildt en tanke.

Egentlig ved vi jo godt, at vi lukker alt, alt for meget CO2 ud og at det er voldsomt skadeligt for at sige det mildt. Vi har bare aldrig forbundet det med vores egne handlinger, vi er jo ikke onde mennesker. Hvem tænker på, at vi reelt bidrager med måske 40 kilo CO2, hvis vi køber det stykke tøj, vi står med i hænderne? Det burde vi måske. Tøj er nok den mest klimabelastende industri overhovedet. Men det gælder i øvrigt alt det, vi køber. Hvis man f.eks. bygger et kulturhus i mursten, skal man måske bruge 40 paller mursten. Er murstenene nye, har de udledt over 2,5 tons CO2. Er murstenene genbrugte er der udledt 0 kg CO2.

Nu er der tale om at rive bygningerne ned og så vil man formodentlig læsse det af som bygningsaffald. Det er egentlig i strid med vores natur. Man smider ikke bare noget væk, der kan bruges. Når vi alligevel gør det, skyldes det, at vi er underlagt den kapitalistiske økonomis filosofi: køb, forbrug, smid væk osv. Den kapitalistiske økonomi (det er en betegnelse, IKKE en ideologi) har kun ét mål: at tjene penge. Varen skal produceres så billigt som muligt, og hurtigst muligt ud til slutbrugeren, hvor den skal sælges dyrest muligt. I denne økonomi tager man ikke hensyn til konsekvenserne af sin produktion og man påtager sig ingen udgifter der ikke medfører øget indtjening. Det betyder, at man bare hælder sit skidt ud i atmosfæren uden at bekymre sig. Producenterne underholder også gerne politikerne med trusler om arbejdsløshed og recession, hvis de taler om at begrænse deres fortjenester. I det store og hele er der ingen ansvarlighed blandt producenter. Der er dog også undtagelser. Helt lokalt har Plantorama i Egå arbejdet meget målbevidst og med stor succes med at reducere spild til et minimum og at spare atmosfæren for mange tusind tons CO2 hvert eneste år. På verdensplan har både Lego og Microsoft omfattende reduktionsplaner og Microsoft tager endda også CO2-ansvar for de varer, andre leverandører leverer til dem. Stor økonomi behøver ikke at være kapitalistisk økonomi, det kan også være ansvarlig økonomi.

Hvad nu med de lokale forretninger? Der er en voksende trussel på vej og det kræver nogen tilpasning at overleve den. Folks virkelyst er, som den altid har været, så nu dukker der store tøjforretninger op der kun sælger brugt. Man kan også sagtens købe en renset og klargjort computer eller den næstnyeste telefon. Der findes et byggemarked der udelukkende sælger brugte byggematerialer og man kan købe e-bøger, som altså hverken belaster ressourcerne eller miljøet og så er de ikke alene billigere, man får dem også med det samme.

Hvordan vil det påvirke kioskerne, når folk for alvor indser, at de skader miljøet, hvis de køber ugebladene? IM-genbrug har allerede nu 30 butikker som handler med møbler og tøj og handler man genbrug, har man ikke noget CO2-forbrug, så enkelt er det.

Det haster også rigtig meget med at få udledningerne ned. Om 15 -17 år vil koralrevene være døde og her lever de havdyr der er allernederst i havets fødekæde og det er bare én af de meget voldsomme totalkatastrofer, vi har i vente.

Som jeg ser det, bør vores lokale butikker dels tage ansvar for deres egen udledning og dels presse leverandørerne til at sikre, at der er klimakompenseret for de varer, de får leveret. Gør de det ikke, risikerer de at miste de kunder, der ikke vil bidrage mere end allerhøjest nødvendigt til CO2-udledningerne. Mange producenter forsøger allerede i dag at snige sig uden om. Greenwashingindustrien er stor, men CO2-reduktionen skal virke 100% og med det samme for at virke. Der findes ingen anden metode end at klimakompensere sit eget CO2 end at få det ud af atmosfæren og sendt ned i undergrunden. Der står et anlæg på Island som har gjort det i flere år. De bygger meget gerne deres anlæg større, de skal bare have nogle flere kunder. Microsoft benytter dem. Firmaet hedder climeworks og man kan købe sine reduktioner på nettet og få et certifikat, man kan sætte i butiksvinduet.

Forretningerne skal heller ikke undervurdere folks bekymring. Man lavede en stor undersøgelse i byen New York, og den viste, at 70% var klar til at ændre indkøbsvaner, forbrug og adfærd, men at de ikke vidste, hvad der gavnede. 70%. Det er mange. Genbrugsindustrien kan se en stor fremtid for sig, mens vi langsomt ansvarliggør producenterne.«


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.