Har Naturstyrelsen Kronjylland rent mel i posen?

»En række sager stiller Naturstyrelsen (NS) i et meget dårligt lys, og det er med undren, at man tilsyneladende får lov at fortsætte. 

Kalø Slotskro var for ikke længe siden et eftertragtet sted at indtage sin frokost eller holde en sammenkomst. Forpagteren var kendt vidt omkring for sin gode mad, og han ønskede at fortsætte med at drive en kro i ordets bedste forstand. Godt nok var han klar over, at hvis der skulle komme et såkaldt velkomstcenter på det fredede og naturbeskyttet areal, skulle han flytte dertil.

Tiden går, og heldigvis er der da endnu ikke kommet et sådant center. Ideen er skabt i en anden tid, hvor vi var mindre digitale og havde i den grad mindre fokus på bæredygtighed, biodiversitet og klima. Ja selv kulturmiljø havde ikke det samme fokus som nu, 13 år efter tankerne først kom frem. Lad os håbe at ideen fordamper som dug for solen, og vore politikere denne gang ikke vil stemme for en ny lokalplan, som er en kopi af den, der blev underkendt. Problemer er der nok af … F.eks. har Fredningsnævnet endnu ikke talt, og Naturfredningsforeningen er negativ stemt for et center på området og har ikke mindst gjort indsigelse mod oprettelsen af et stort parkeringsanlæg med busser, campingvogne, biler i stort tal og vel lastbiler, der ødelægger synet fra vandkanten ved slotsruinen og op imod Rønde og modsat ud over vigen til Slotsruinen, og hele scenariet vil foregå på totalt fredet og naturbeskyttet jord.

Underligt nok fortsætter kommunen med deres arbejde med at få det planlagte center gennemført med endnu flere skattekroner-omkostninger til følge. I en tid, hvor kommunen mangler penge, er det uforståeligt, at man vil yde et bidrag til parkeringsanlægget på over 5 millioner kroner; et beløb der langt fra vil række - Forstå det, hvem der kan. 

Det var ganske vist Venstre, der i tidernes morgen barslede med idéen, fordi det ville berige kommunen med massevis af turister, hvilket, for dem, var saliggørende. – Som om der ikke kom i massevis i forvejen og vel uden tanke på at ende som Venedig, hvor man – nok for sent – har indset, at turiststrømmen efterhånden har taget sådanne dimensioner, at meget oprindeligt har lidt ubodelig skade.

Men så kommer det uforståelige, at socialdemokratiet og venstrefløjen 100 % hoppede med på den galej, og nikkede ”ja” til at udøve volden mod den fredede og naturbeskyttede, kystnære område, som Venstres forslag lagde op til. - Igen: Forstå det, hvem der kan. Logikken må være, at nogle vil rejse et monument over deres gøren og laden. 

Og daværende Venstre-borgmester placerede stakken med de over syv tusinde protestunderskrifter for enden af bogreolen, lige over papirkurven! 

Ganske vist kunne bevarelsen af slotskroen ligge et meget lille sted hos den efterfølgende Liste A-borgmester, idet han – før sin borgmestertid - kunne fortælle om ikke mindre end to forgæves forsøg på bordreservering til ham og vel betydende gæster, men med få timers varsel. Indrømmet: Ikke så smart af den daværende forpagter.

Den daværende liste-A gruppeformand, nuværende borgmester, valgte dog ikke at stemme for forslaget ved den endelige byrådsbehandling. Man må håbe, han stadig ser det på denne måde, og han får overbevist sine byrådskolleger. 

Tiden går, og kroen er i dårlig stand; det kræver renoveringer af ikke mindst toiletterne og generel vedligeholdelse. Da Slotskroen er NS’ ejendom, er det dem, der står for vedligeholdelsen, men siden 2009 har NS ikke villet godkende reparationer af f.eks. toiletterne og almindelig vedligeholdelse. Værst var dog, at forpagteren ikke kunne få godkendt penge til renovering, så kroen kunne holde åben hele året.

Forpagteren er dog så interesseret i at få denne helårsløsning, at han tilbyder at betale det selv, men minsandten om Naturstyrelsen ikke også nægtede forpagterens at betale af egen lomme

Altså er NS synderen og årsag til, at kroen ikke kunne erklære helårsåbning.

Efter utallige forsøg på at få gennemført noget til gavn for kroens drift og omdømme, havde den daværende forpagter fået nok og meddelte, at han ikke ville forlænge kontrakten. 

Man kan se for sig en jubel hos NS-Kronjylland, for nu gik det ”den rette vej”, og et informationsmøde for kommende forpagter(e) blev hurtigt stablet på benene.

Men det var med stor måben hos de fremmødte og interesserede, at NS-formanden på det bestemteste kundgjorde, at ingen af ansøgerne skulle gøre sig den ulejlighed at skrive noget som helst om, hvad de havde af erfaring eller idéer om den fremtidige drift!

NS ville alene accepterede navn, adresse, CVR-nummer, og mailadresse, samt hvor mange procent, man (udover den faste årsleje på 120.000 kr.) ville tilbyde af en årsomsætning som overstiger 2 millioner kroner.

Buddet kunne de interesserede aflevere på stedet ved mødet på en blanket eller senere direkte på kontoret i Fussingø. – Alternativt kunne man sende sit bud ind per e-mail. – Altså til ”frit til skue” for i hvert tilfælde mange medarbejdere. 

Der indkom i alt tilbud fra 11 ansøgere, hvor undertegnede undervejs og efter deadline var i telefonkontakt med de 9, der alle ønskede, traditionsmæssigt, at videreføre kroens ånd, men med personlige tiltag og måske mindre ændringer, men stort set samme koncept.

Dagen før deadline dukkede der pludselig en 12. ansøger - som ”sendt fra himlen” for NS-Kronjylland. Den 12. tilbudsgiver matcher sjovt nok det højeste bud plus lidt mere, - og som det nu viser sig aldeles ikke agtede at videreføre kroen som de i hvert tilfælde ni øvrige, men derimod helt i NS’ ånd, hvor der selvfølgelig arbejdes for en snarlig opståen af, som en Carsten Nørgaard nylig beskrev det: Fatamorganaet.

Den nye forpagter har underligt nok fået lov til at ombygge kroen, modsat den tidligere forpagter. Så nu fremstår kroen som en forvokset pølsevogn, hvor der langes især is, pølser og burger over disken. At man har tilladt sig at kalde det en café må være baseret på uvidenhed. NS har samtidig lovet den nye forpagter, at han kan komme med over i velkomstcenteret, hvis det overhovedet ser dagens lys. Nationalpark Mols Bjerge, som skal drive det sted, har ikke været med til udvælgelsen og er næppe begejstret. 

Én af de tolv ansøgere, skuffet og stærkt forarget over det helt åbenlyse fifleri fra NS-Kronjyllands side, er Marianne Andersen, Café Stiften, Banegårdspladsen i Aarhus. - Hun havde underhånden fået at vide, at hun dagen før deadline lå til at vinde med det højeste bud, men så skete der åbenbart en ’håndsrækning’ til NS-Kronjylland, idet der, som lyn fra en klar himmel, dukkede en Randers-grillbodsejer op, der lige bød et par tusinde kroner over Marianne Andersen. - Vist ikke et tilfældigt sammentræf, lød snakken. 

Var det et ”smart” træk fra NS, at den ellers normale lukkede kuvert budrunde ikke var så lukket alligevel, og nogle kunne drage fordel af dette? Peter Ilsøe, direktør i NS hæver at, med det han ved fra sine medarbejdere, alt er gået korrekt til.«