Hvorfor accepterer hele byrådet, at borgmesteren kun inviterer den ene part til lukket temamøde?
»Stegger skyder sig selv i foden ved at invitere Bo Skaarup til et lukket temamøde. Hvorfor inviteres alle parter ikke til samme møde, så man kan høre hvad hverandre siger. Give hinanden mulighed for åbenhed og mulighed for dialog.
I de år jeg har arbejdet med politik i Syddjurs Kommune, har jeg samtidig agiteret voldsomt for åbenhed i både byrådsarbejdet og kommunens administration. Borgernes mulighed for aktindsigt og adgang til viden om møder er vigtig for borgerne, og til at understøtte demokratiets udvikling, og dermed opleve størst mulig åbenhed i samfundet. Derfor vil jeg kæmpe videre for åbenhed i den offentlige forvaltning.
Syddjurs Kommunes strategi med at afholde lukkede temamøder samme dag som byrådsmøder, er en praksis som jeg altid som politiker og borger har sat spørgsmålstegn ved.
Syddjurs Kommunes strategi med at afholde lukkede temamøder samme dag som byrådsmøder, er en praksis som jeg altid som politiker og borger har sat spørgsmålstegn ved. Fordi jeg mener, borgerne skal have mulighed for at vide, hvad der foregår.
Da jeg sad som byrådsmedlem, havde jeg flere gange emnet om åbenhed oppe, og blandt andet om de lukkede Temamøder. Jeg finder det faktisk besynderligt, at nogle mener, det er nødvendigt at arbejde i hemmelighed, holde møder som ikke bliver ført til referat. De udvalgsmøder der holdes, er ikke offentligt tilgængelige, der har man et arbejdsforum, hvor der kan tales frit, er flere politikeres argument, at det er det bedste, hvilket i nogle tilfælde kan være ok. Men byrådets temamøder burde være offentligt tilgængelige, og der er slet intet til hinder for dette i den eksisterende offentlighedslov.
Lad mig komme med et frisk eksempel på lukkethed til kommunens temamøder. Denne uges Adresseavisen er præget af fortællingen om, at direktør for Molslab Bo Skaarup er inviteret til temamøde onsdag den 31. maj, hvor han får mulighed for at fremlægge og forklare sit forsøgsprojekt med Rewilding. Molslab er et område i Nationalpark Mols Bjerge som siden januar 2021 har været til heftig debat i både medier og på Facebook.
At Borgmester Stegger skyder sig i foden her, er fordi jeg mener, at nu forfordeler han en af lobbyisterne fra Molslab. Fremfor andre modstandere, dyreaktivister, Danmarks Naturfredningsforening mv. Jeg kunne forstå metoden, hvis det stod klart på samme tid, at andre også er inviteret til et temamøde, hvor de også får taletid. Men iflg. Adresseavisens omtale er det uvist, om det kommer til at ske.
Ergo kan det udledes således af mig som lokal borger, at Molslabs direktør får taletid for 27 politikere, alt imens alle andre kan gå herude i samfundet og tænke sit om byrådets lukkede Temamøder.
På sådan et temamøde, hvor intet skrives til referat, ingen må høre om det, er et eksempel på, hvordan emnet på et temamøde måske kommer på byrådets dagsorden, og når folk så sidder og ser med på videoen, ser de en teaterforestilling. Med dilettanter, hvor emner på forhånd er afklaret af politikerne, og det kan udarte sig til et kæmpe demokratisk problem, fordi vi savner åbenheden i byrådsarbejdet. Altså os borgere.
Dansk Folkeparti er imod naturnationalparker, vi bryder os heller ikke om Molslabs dyreforsøg, vi vil ikke se på at dyr sulter ihjel. Går i for små indhegninger og mistrives. Dyrene har ingen stemme, derfor taler jeg for dem, nævner lige igen og igen Dyreværnsloven.
»Dyreværnsloven Kap1. pgf.3.
Enhver der holder dyr, skal sørge for at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes med hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.«
Nu må vi borgere så vente på næste afsnit af Føljetonen Mols Bjerg/Molslab. Om der er nye folk, der bliver inviteret som talere på byrådets temamøder. Om kaffekanden bliver hentet frem på borgmesterkontoret. Nu kan alle vi borgere i Syddjurs Kommune en gang mere sidde hjemme i stuerne og overveje, om I mener den lukkethed som foregår i vores kommune, er værdigt?
For en ting er sikkert, der kommer ikke et ord ud, om der var småkager til kaffen, eller sukkerknalder eller almindeligt sukker til samme.«