Børnefamilierne er vilde med Djurslandgården

Slog endnu engang publikumsrekord.

Artiklens øverste billede
Bodil og Harry Katholm, som driver Mosegården i Atrup mellem Ryomgård og Nimtofte, er faste værter hos Djurslandgården. Foto: Djursland Landboforening.

Sommerferien er stadig en tid, hvor folk fra både by og land har lyst til at besøge en dansk bondegård.

Det oplever Djursland Landboforening - og selvom det i år var muligt at holde ferie udenlands, så var det ikke noget som projekt Djurslandgården mærkede noget til.

Endnu engang blev sat en fornem publikumsrekord, da staldene sommeren igennem var fyldt med ferieramte familier og turister.

Turisterne og børnefamilierne har ikke svigtet Djurslandgården, selvom de har haft muligheden for at rejse ud i sommerferie. Gårdene har igen i år haft et større antal gæster og stemningen har vare være god.

»Der er naturligvis mange gengangere men også rigtig mange børnefamilier, som bare elsker den nærvær og ro der er ude på gårdene. Og så får børnene mulighed for at se dyrene og hjælpe til – det er altså virkelig noget der trækker. Vi kan bare mærke og høre at gæsterne er vilde med konceptet,« lyder det fra Tina Drejer Maaberg, projektkoordinator hos Djursland Landboforening og tovholder på Djurslandgården.

Djurslandgården er en fælles betegnelse for fem landbrug på Djursland, som hvert år inviterer alle interesserede på gårdbesøg i sommerferien.

Familien viser rundt og fortæller om deres liv på gården og hverdagen som landmand.

»Gårdbesøget giver vores landmænd en mulighed for at vise noget af det frem, som de er aller mest stolte af – deres landbrug. Mødet mellem gæster og landmand giver mange gode snakke og en forståelse for hinanden,«, mener Tina Drejer Maaberg, som altid er på udkig efter flere værter.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen