Pinger og pingviner til indflytterfest

Sten, saks eller papir afgjorde om borgmester Kasper Bjerregaard eller Sebastian Klein skulle klippe snoren til Kattegatcentrets nye pingvinanlæg.

Artiklens øverste billede
Borgmester Kasper Bjerregaard vandt retten til at klippe snoren efter en gang sten, saks eller papir mod tv-vært Sebastian Klein. Foto: Søren Andersen

Der var kun én gylden saks at se og kun én snor at klippe, så en hurtig gang sten, saks eller papir afgjorde sagen, da både Norddjurs Kommunes borgmester, Kasper Bjerregaard, (V), eller tv-vært og fugleekspert Sebastian Klein stod klar til at indvie Kattegatcentrets nye pingvinanlæg - en investering på hele 60,5 millioner kroner.

Den dyst trak borgmesteren sig sejrrigt ud af, og det hjalp ikke Sebastian Klein, at han resolut slyngede ”bedst ud af tre” af, så han måtte nøjes med at holde snoren for den klippende borgmester.

Til indvielsen var inviteret stribevis af lokale og ikke-lokale pinger - politikere, kommunale chefer, repræsentanter for erhvervsliv og kultur samt ikke mindst de mange sponsorer, som har bidraget til byggeriet. Dog ikke mange af de menige borgere i Norddjurs Kommune, som via deres skat har været med til at betale en del af regningen.

Kommunal medfinansiering

Det kastede gnister af sig, da et flertal i den daværende kommunalbestyrelse besluttede at tilføre projektet 16 millioner kroner fra kommunekassen og sandelig kom der også fem millioner fra Grenaa Havns kasse - på et tidspunkt, hvor Norddjurs var gennem en sparekur af de skrappe med massive fyringsrunder, dårligere service og rekordstor skatteprocent. Men kommunal medfinansiering var nødvendig for at få de store fonde og pengetanke i tale - selv om timingen af alle blev erkendt som dårlig.

Kattegatcentrets direktør Karsten Bjerrum Nielsen i midten omgivet af en del af de inviterede gæster ved indvielsen af det nye pingvincenter. Foto. Søren Andersen

Det ambitiøse to-etagers byggeri omfatter ikke kun et af verdens bedste pingvinanlæg. Kattegatcentrets dyr har nemlig også fået nye faciliteter bag kulisserne, og Kattegatcentrets Skoletjeneste har fået et moderne og specialdesignet undervisningslaboratorium lige i hjertet af Kattegatcentret tæt på hajer og pingviner.

Kattegatcentret er et akvarium i høj klasse, som giver oplevelser i Østjylland året rundt til glæde for både børn og voksne. Og med de festlige pingviner ombord - i nye energioptimerede omgivelser - tiltrækker Kattegatcentret nu endnu flere familier og skoleklasser fra hele oplandet. Kattegatcentret er en stærk lokal attraktion, som jeg håber, vil bidrage til udviklingen på Djursland i mange år frem

Jesper Nygaard

»Jeg er meget stolt af, at vi nu er i mål med vores ambitiøse udvidelse, der er en seriøs opgradering af de oplevelser, vi tilbyder vores gæster, men også de faciliteter, vi stiller til rådighed for vores dyr bag kulisserne - og ikke mindst for de tusindvis af børn og unge, der hvert år modtager sjov, engagerende og lærerig undervisning i vores Skoletjeneste,« fortalte Karsten Bjerrum Nielsen, direktør i Kattegatcentret i sin tale.

Kinderæg-løsning

Han kaldte byggeriet for en Kinderæg-løsning, fordi man får hele tre ting på én gang.

Og erkendte, at byggeriet har været ramt af udfordringer undervejs, hvor man vist nok kun har manglet et jordskælv og et vulkanudbrud som forhindringer på vejen.

»Vi har oplevet lidt af hvert. Blandt en oversvømmelse, corona og leveringsproblemer på grund af krigen i Ukraine, men nåede næsten at blive færdige til tiden,« sagde Karsten Bjerrum Nielsen, der glædede sig over et stort engagement af de implicerede.

Det første spadestik til det omfattende byggeri blev taget 7. august 2020, og udvidelsen er blandt andet støttet af den filantropiske forening Realdania, Den A.P. Møllerske Støttefond og altså også Norddjurs Kommune, der også har ladet Grenaa Havn bidrage.

»Vi er utroligt taknemmelige for den økonomiske støtte, som projektet har modtaget. Uden den store opbakning havde det været umuligt at gennemføre et så ambitiøst og spektakulært byggeri, der har stort fokus på bæredygtige og energioptimerede løsninger,« siger Karsten Bjerrum Nielsen.

70.000 gæster i sommer

Kattegatcentrets nye pingvinanlæg i to etager åbnede for publikum 18. juli og kaldes af Kattegatcentret et helt ekstraordinært pingvinanlæg i verdensklasse. Kun få steder i verden er det nemlig muligt at stå i samme rum som subantarktiske pingviner, og knap 70.000 børn og voksne har allerede lagt vejen forbi den østjyske turistattraktion til et sansemættet møde med de fascinerende havfugle.

Æselpingvinerne fik sig også en godbid i dagens anledning. Foto: Søren Andersen

»Kattegatcentret er et akvarium i høj klasse, som giver oplevelser i Østjylland året rundt til glæde for både børn og voksne. Og med de festlige pingviner ombord - i nye energioptimerede omgivelser - tiltrækker Kattegatcentret nu endnu flere familier og skoleklasser fra hele oplandet. Kattegatcentret er en stærk lokal attraktion, som jeg håber, vil bidrage til udviklingen på Djursland i mange år frem,« sagde en af de helt store sponsorer, direktør Jesper Nygård fra den filantropiske forening Realdania, som sidder på en gigantisk pengekasse efter salget af kreditforeninger til banker.

Indvielsen kaldes en vigtig milepæl for turistattraktionen, der til næste år fylder 30 år, og som blandt andet har en af landets største naturvidenskabelige skoletjenester, hvor 12.000 børn og unge hvert år bliver bidt af havet.

En milepæl

»Udbygningen af Kattegatcentret med et pingvinanlæg, der er ét af kun otte pingvinanlæg i verden, hvor man står i samme rum som subantarktiske pingviner, er helt ekstraordinært. Udbygningen styrker stedet som national turistattraktion og er til stor glæde for både lokale og besøgende. Anlæggets nye faciliteter til formidling af naturvidenskaben til børn og unge fra skoler og uddannelsesinstitutioner i hele landet, bidrager med yderligere udvikling af området. Så på mange fronter er åbningen af pingvinanlægget en milepæl, Kattegatcentret har nået. En milepæl, som ikke kunne være nået uden Realdania, A.P. Møller Fonden og Kattegatcentret – en stor tak for det,« sagde borgmester Kasper Bjerregaard.

Indvielsen fandt sted i og omkring Kattegatcentrets nye pingvinanlæg med subantarktiske æselpingviner, der lever ved køleskabstemperatur. Det koster energi, og for at sikre mest mulig bæredygtighed, både når det handler om klima, miljø og økonomi, er såvel design og indretning, valg af komponenter og systemer samt energiforsyning nøje gennemtænkt, og bæredygtige og energioptimerede løsninger er valgt.




Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.