Søren Okholm er tilbage i Marie Magdalene Kirke. Han giver koncert tirsdag 17. januar. Foto: Torben Mougaard

Søren Okholm er tilbage i Marie Magdalene Kirke. Han giver koncert tirsdag 17. januar. Foto: Torben Mougaard

Koncert:

A Sky Full of Stars i Marie Magdalene

Singer-songwriteren Søren Okholm synger evergreens i Marie Magdalene Kirke tirsdag aften

Af
Af Lars Norman Thomsen

Søren Okholm, der i 2003 vandt tv-programmet 'Stjerne for en aften', og siden benyttede sejren til at skabe sig en musikalsk karriere, gav sidste år ved denne tid koncert i Marie Magdalene Kirke.
Næsten på årsdagen vender han tilbage til de samme omgivelser og fortolker sange af så forskellige kunstnere som Beatles, Rasmus Seebach, Nephew og Coldplay.
Rubrikken refererer til en af sidstnævntes store sange, som Okholm sikkert har på repertoiret.
Tirsdag 17. januar sætter Søren Okholm sig til sit el-klaver, tænder for mikrofonen og lader de sprøde toner sprede sig i kirkerummet. Muligvis har han Jens Vestermark med på guitar.
Den 'gamle' Middelfartdreng, der nu bor i Odense og i 2011 løb med sejren i TV 2s store 'Toppen af Poppen' Tribute-konkurrence, er diplomuddannet rytmisk sanger fra Det Fynske Musikkonservatorium og har været musikalsk leder/korleder/kapelmester på flere musicals og shows.
Der er showtime klokken 19.

Publiceret 13 January 2017 10:34